GeorgBrandesLevned_1907

292

Indlevelse i Berlin og at drikke. Som en meget formuende Mand saa han oftere Gæster hos sig, især sine Byesbørn fra Königsberg. I hans Hus traf jeg f. Eks. fra først af Billedhuggeren Siemering og Malerne Graf og Brausewetter, alle fra denne By. Men han kendte iøvrigt saa at sige hele Berlin, var kommen i Berøring med Alverden fra Statsmænd og Kunst­ nere til det laveste Forbryderpak. En Dag traadte han ind til mig med yderst oprømt Mine: George, mein Herzensjung! Ønsk mig til Lykke, jeg har et vanskeligt og subtilt Arbejde bag mig. Jeg har idag reddet et Menneskes Hoved og faaet ham pure frikendt. — Hvor kunde saa dræbende en Mistanke samle sig mod en Uskyldig? — En Uskyldig! George, min Ven? Er De for­ ryk t? Hvad Ære var der da ved det! Min Klient er det værste KrapyL der har gaaet paa to Ben. Han har slaaet sin Kone ihjel saa vist som jeg staar her. Deri laa jo netop Vanskeligheden ved at forsvare ham og især med et saa- dant Resultat. Men tænk Dem! Slubberten takkede mig ikke engang, da det Hele var forbi, han, som dog skylder mig sit Liv. Jeg sætter naturligvis ikke megen Pris paa Tak fra de Læber: men saa megen Velopdragenhed kunde han dog have vist. — Og Simson udviklede mig, at Talen var om Ejeren af en Forretning for Insektforgiftning kaldet Myko- thanatos, hvis Hustru var fundet dræbt af Gift, mens Ægte­ manden, der bevisligt forud havde givet en anden Kvinde Ægteskabsløfte, paastod, at hun havde villet tage sig selv af Dage, og at han paa hendes indstændige Bøn alene havde ladet sine Gemmer med Gift staa aabne. Simson havde saa pudsige Udtryk for Misbilligelse som for Agtelse og udtalte dem uden et Smil. Til en Forfatter, der lige havde opgivet en Forlægger, om hvis Redelighed han efter Forfatteres Vane nærede Tvivl, for at træde i Forbindelse med en ny, til hvem han efter Forfatteres Vane

Made with