GeorgBrandesLevned_1907

Indlevelse i Berlin 291 hans Elev at have gjort et vist Indtryk paa ham, indtil det snart korn til Brud dem imellem. 21. Et af de Huse, hvor jeg straks efter min Ankomst følte mig bedst tilpas, var den udmærkede Advokat, Justizrath John Simsons. John Simson var en yngre Broder til den berømte Martin Eduard Simson, Præsident for Nationalforsamlingen i Frankfurt 1848, senere for den prøjsiske Landdag, og paa dette Tidspunkt for den i Leipzig oprettede Rigsret. Han stammede fra Königsberg, var en svær, meget smuk Mand, med prægtige Øjne og en klog Skaldepande. Han havde et Hjerte af Guld. Blot det at være i hans Nærhed var be­ hageligt. Han bragte sund Sans, uendelig Godmodighed, et godt Hoveds sikre Skemt med sig. Mest tiltalte dog den overstrømmende Hjertelighed hos en saa klog Mand. Den var da heller ikke mulig uden en Grundsum af tiltalende Naivetet. Tiltrods for at han som Advokat havde gjort et umaadeligt Antal Forbryderes Bekendtskab og sad inde med stor og solid Menneskekundskab, kunde han nu og da ud­ trykke sig barnligt. Men han var af dem, der gjorde En glad blot ved at holde af En. Og han var saa indtagende, fordi han forenede den ligefremmeste Hengivenhed med de stiveste gammeldags Former. Han brugte uden et Smil i Tiltale til mig, der var en Snes Aar yngre end han, Ud­ tryk, som til Nød kunde været paa deres Plads, henvendte til en ældgammel eller fyrstelig Beskytter. Nein, mein ver­ ehrter Gönner! og deslige. John Simson var en Madkender og Vinkender af Rang, og det bidrog til det Velbefindende, man følte i hans Ung­ karlehjem, at man ingensteds fik saa udsøgte Ting at spise 19*