GeorgBrandesLevned_1907

Omflakkende Liv 221 og derpaa udgivne Forelæsninger over hendes Fætter. Dr. B. har altsaa paaført hende det falske Skin af at dele om ikke alle hans literære og religiøse Anskuelser, saa dog i det Mindste hans Opfattelse af S. K. og at være tilfreds med hans Fremstilling af samme“. Jeg tilstaar, at Argumentet forekommer mig for burlesk til at behøve en Gendrivelse. Kun derpaa vil jeg gøre opmærksom, at min Bog om Kierkegaard udgaves næsten to Maaneder efter at Brevene forelaa trykte, hvad saa temmelig umuliggør min Tilsnigelse af Damens „Henrykkelse“ over Bogen; men — det forstaar sig — „Henrykkelsen“ over Forelæsningerne, især dem i Stockholm og Kristiania, staar jo endnu tilbage, og jeg raader Hr. Ploug til at holde fast paa den. Der var altsaa i hans Øjne følgende Fordel for mig ved at handle „uhæderligt“ : jeg skaffede mig Skin af at en unavngiven Fru I. T. var „henrykt“ over mine Forelæs­ ninger — sandelig en ikke tilstrækkelig Bevæggrund til at begaa en „æreløs“ Handling. Parentetisk maa jeg paa dette Punkt fremhæve, at Hr. Ploug i sin Skrivelse tager Anledning til at fremsætte en ny Sagen uvedkommende Sigtelse mod mig. Han indrømmer, at Brevene ingen Familiehemmeligheder indeholdt, men hævder, at dette „neppe vilde have generet Dr. B., da han ikke har betænkt sig paa i sine Forelæsninger om S. Kierke­ gaard at paadigte dennes Fader en Forbrydelse, hvortil han ikke har den fjerneste Hjemmel“. Da min Bog om Kierkegaard, som alt anført, er trykt længe efter de Kierkegaardske Breve, vilde denne Omstæn­ dighed, selv om den var sand, selvfølgelig ikke kunne have givet Hr. Ploug nogen Formodning om, at jeg ved disses Udgivelse havde overtraadt Ærens Bud. Men iøvrigt er denne nye Beskyldning mig kun et nyt og intet overraskende