GeorgBrandesLevned_1907

220

Omflakkende Liv grunde dertil; Paastanden er æreskændende og Spørgsmaalet en mig offenlig tilføjet Forhaanelse. Hvormed forsvarer nu Hr. Ploug sin Ret til at bruge slige Udtryk? Dermed, at den Handling, jeg sagligt har begaaet, den abstrakte Handling, Handlingen i og for sig uden Hensyn til dens Bevæggrunde, skal kunne betegnes som en i og for sig æreløs Handling. Dette Forsvar er intet Forsvar. Thi Begrebet Ære og de deraf afledede Begreber ærefuld, æreløs osv. er, som det godtgøres i enhver videnskabelig Psykologi og som Sprog­ brug viser, Begreber, der netop angaar Handlingens Forhold til det handlende Jeg. (Selv den tilsyneladende hæsligste Handling som f. Eks. den, ved et pludseligt Overfald at rive Klæderne af en fremmed Dame, er ikke i og for sig æreløs; den kan være meget ærefuld, hvis hendes Dragt staar i lys Lue). Og saa meget er vist, at Spørgsmaalet ikke opklares, men fordunkles, naar man borttager det brugte Udtryk „Mand af Æ re“ og erstatter det med et uoversætteligt en­ gelsk Ord, der ikke svarer til det, nemlig gentlemanlike. Ikke et Forsvar, men en Slags Undskyldning vilde kunne søges for Hr. Ploug, hvis Tilfældet var et saadant, at kun vanærende Motiver til min Handling lod sig tænke. Men Muligheden for, at jeg havde handlet i god Tro og var bleven ført bag Lyset, var saa nærliggende, at den kun be­ høver at berøres, saa meget mere som det ikke lod sig se, hvad optænkelig Fordel jeg kunde have af her at begaa en „uhæderlig“ Handling. Dog, Hr. Ploug har jo udfundet en saadan Fordel. „Enhver Læser af Det nittende Aarhundrede, siger han, maatte antage, at S. K.s Kusine, Fru Julie Thomsen, selv havde tilstillet Tidsskriftets Udgivere sine uden nogensom­ helst Bemærkning optagne Breve af Henrykkelse over Dr. Brandes’ nylig i Kjøbenhavn, Stockholm og Kristiania holdte