GeorgBrandesLevned_1907

Omflakkende Liv 219 lede paa Modtagerindens Vegne, ligesom han jo umuligt uden hendes Vilje kunde være kommet i Besiddelse af sin Afskrift. Ploug, som fra Damen erfor, at hendes Samtykke til Offenliggørelsen ikke var erhvervet, mente Lejligheden kom­ met til et fældende Slag. Han udtalte sin Forundring over, at hine Breve var optagne i et Maanedskrift, „hvis Tendens var Søren Kierkegaards aldeles modsat“, erklærede, at det ikke fa ld t nogen hæderlig Mand ind at offenliggøre slige Papirer uden Ejerens Samtykke og spurgte mig, „hvorfor jeg ikke havde handlet som Mand a f Æ re“. Da jeg i den Anledning anlagde Sag mod Fædrelandets Udgiver, gentog han Injurien i sin Meddelelse derom til Publikum, skønt han i Mellemtiden var bleven fuldt oplyst om den hele Sammenhæng. Hvor stærkt denne Sag optog mig, viser den følgende Redegørelse, jeg afgav som Indlæg i Processen, men som ikke før er bleven trykt, da jeg ikke havde noget Organ til min Raadighed, eftersom mit Tidsskrift netop da gik ind. Det er det eneste juridiske Aktstykke, jeg har skrevet. 10 . „Det forekommer mig, at Diskussionen mellem min Sag­ fører og Modparten er tilbøjelig til at skeje vel stærkt ud fra det fundamentale og afgørende Spørgsmaal. Spørgs- maalet er jo aldeles ikke det, om jeg som Udgiver af Det nittende Aarhundrede har begaaet en Uforsigtighed eller ikke, men om Hr. Ploug har havt nogensomhelst Ret til at spørge mig, hvorfor jeg ikke har handlet som en Mand af Ære. Dette Spørgsmaal er jo fremdeles ikke et simpelt Spørgsmaal. Det indeholder to Ting: en Paastand, at jeg har handlet æreløst — og et Spørgsmaal om mine Bevæg