GeorgBrandesEtPortræt

faldende, hvor sjældent man i hans Skrifter møder en almindelig Idé«, som Georg Brandes siger i sit Essay — men hidset frem af en hæmmet Naturs lidenskabelige Magtdrift og Magtbegær. Sikrest kunde man maaske karakterisere ham som Bag? mændenes fødte Førstemand — altsaa forsaavidt »født« og forsaavidt Førstemand, men uden den fødte Førers Førstefødselsret af Vilje og Evne. Bag Føreren, bag Ansvaret, bag Skansen, bag en Maske af opportun Indolens og Indifferens er hans Plads. En Førstemand, ikke i Offensiven, men i Defen? siven, der altid forstaar at trække sig tilbage i sig selv i god Orden. Først bag Broderen, dernæst bag Hørup, saa bag Bladet, bag Partiet, bag Minister? chefen — man kunde med et Paradoks kalde ham Forgrundsfiguren i Baggrunden. Dækstillingen var en naturnødvendig Følge af hans Naturs Begræns? ning. Hemmet af nervøs Depression, der afbie? ger »den friske Lød af fast Beslutsomhed«, ufri af Væsen og derfor reserveret, formummet af Ud? tryk, med Blikkets kolde Glød skummelt forskende bag Masken. Med grundfæstet Tro paa Midlernes og Hensigtens Hellighed, men uden dybere Tro paa Maalet, fordi ingen Stjerne lyste over hans Hoved som ophøjet Idé, og ingen Glød brændte i hans Sjæl som uudslukkelig Stræben. Uden uselvisk Sans for Rettens Magt, hvis den ikke tillige indebar Magtens Ret. Uden oprindelige Føreregenskaber 82