GeorgBrandesEtPortræt

tidlig bevidst, sluttet, mistroisk, ofte tilbøjelig til at tro det Værste.« Og videre hedder det: »Han var nøgtern, var det i bogstavelig som i overført Forstand . . . troede ligesaalidt paa Rusens Indgivelse som paa Inspirationens Hem< meligheder.« Indtil han sammenfatter de spredte Træk i denne samlende Karakteristik: »De mange Smaatræk, vi har givet, samler sig i Billedet af en kritisk#nervøs Natur, halvt æste# tisk, halvt praktisk og mere kunstnerisk end digterisk anlagt, fornemt#magelig uden Flegma, frugtbar uden Frodighed, angribende uden For# fængelighed, en Aand med et Virkeligheds# Hang til at se tværs igennem Vrøvlet og splitte det, med levende politisk Sans for Nødvendig# heden af PartisTagen og Parti#Sammenhold, med en Urostifters Drift til at sætte Ild paa, snart hist, snart her, men med døde Punkter i sin Stræben, med jævnligt indtrædende Trang til Stilleliv, udenfor det Hele i Samkvem med Bøger, Musik og Kunst og nogle Udvalgte, kort sagt, for at anvende et Udtryk, han selv har brugt om en Kunstner, »ingen Stjerne, men et Lys«, og intet Lys med rolig ensartet Flamme, men brændende som et Blinkfyr, der i regelmæs# sigt tilbagevendende Tidsrum synes slukt og saa paany skinner klart.« — 74