GeorgBrandesEtPortræt

man i stadig Angst for at miste det. Trods al Uro, jeg havde følt for at miste dem, havde jeg dem endnu i Behold, og skønt det ikke var deres Fortjeneste, var jeg dem taknemmelig derfor. Næsten alle andre Forhold stiftedes jo fra først af ved en Tilfældighed og fastholdtes i Reg# len ved enBeslutning. Forholdet mellem Forældre og Børn var nødvendigt, fordi det var det natur# ligste Forhold og det dybeste. Vel sagde nogle, at vore Forældre og Opdragere er vore natur# lige Fjender. Men dette havde ikke været Til# fældet her. Naar jeg saa tilbage over de mange Aar, saa jeg i min Barndom Beskyttelsen, det daglige Brød og den daglige Pleje, i min Ung# dom Omsorgen, Hjælpen, Forstaaelsen, Over# bærenheden, i min Manddomsalder det Bolværk mod Oversvømmelsen af Sorger og Genvordig# heder, som jeg havde haft i dette Menneske# par. Fra først af havde jeg været husvild uden dem, de havde dengang været mig det rent ud Uund# værlige. Saa blev de mig det ikke Svigtende, det ubetinget Paalidelige. Tilsidst var de bievne det Uerstattelige, derfor Uvurderlige, min Mo# der især det stadige Tilhold og den bedste Trøst.«

I dette Hjem fødtes da to Brødre, begge sær# prægede og paa forunderlig Vis udprægede Typer 7 1