GeorgBrandesEtPortræt

koncentreret Sjælsstyrke og Viljekraft, fordomsfri og frisindet, med en kraftig udtrykt Selvfølelse, der omsluttede Hjemmet med Husbond og Børn som en Verden indenfor Verden. Georg Brandes teg? ner hendes Billede gennem disse beherskede og derfor dybt indtrængende Linjer: »Efterhaanden gik det op for mig, at der ikke var Nogen, hvem det var vanskeligere at handle til Behag end Moder. Ingen var sparsommere med Bifald end hun, og al Følsomhed var hende en Gru. Hun traadte mig i Møde med den overlegne Forstand, rettede og opdrog mig gennem Satire. Tanterne kunde man imponere, aldrig hende. Den dybe Sky, hun havde for at røbe Følelser eller snakke om dem, den Kløgt, der boede bag hendes Pande, det gennemført kritiske, skarptskuende i hendes Anlæg, det spotske Lune, der var saa fremtrædende hos hende især i hendes Ungdom, gjorde, at jeg overfor hende havde en Fornemmelse, der vir? kede styrkende paa Karakteren, den, at hun ikke blot havde en Moders Hjerte for mig, men at et saare godt Hoveds to kloge og prøvende ø jn e saa ned paa mig. Rationel, som hun helt igennem var, mødte hun mine sværmeriske Til? bøjeligheder, de religiøse som de filosofiske, med urokkelig Fornuft, og fristedes jeg under? tiden af ringere Menneskers Overvurdering af mine Evner til selv at overvurdere dem, var det hende, som med ubøjelig Fasthed gjorde Over? bevisningen om mit Væsens Begrænsning gæl? 69