GeorgBrandesEtPortræt

Træk fra sit lange og indholdsrige Livs Myriader af Oplevelser — Mænd og Kvinder, han havde truffet, Begivenheder han havde fulgt og overværet hjemme og ude. Michael Wiehe, Fru Heiberg, Sarah Bernhardt og Duse, Kainz og Lewinsky — H. C. Andersen, PaludamMliller, I. P. Jacobsen, Bjørnson, Ibsen og Strindberg — Taine, Brødrene Goncourt, Zola og France — Bismarck, Moltke, Disraeli. Nu og da illustrerende Samtalen gennem Breve, han nylig havde modtaget. Han havde altid en Pakke Breve liggende »i Snoren«, som han kaldte det, fordi han bandt en Sejlgarnssnor om de ubesvarede Breve. Ordensmenneske, som han var, havde han »lagt sig fornuftige Vaner til«, der* iblandt dén, at besvare Breve omgaaende. Men skønt han daglig besvarede Breve i Bunkevis, voksede dog Pakken »i Snoren«, idet han samtidig med Besvarelserne indledede en ny Korrespom dance med nye Korrespondenter, hvis Svar saa atter krævede Besvarelse. Sad man i hans Stue, naar Posten kom, greb han med en Blanding af Fortvivlelse og Begærlighed de ankomne Breve, Hefter og Blade — fortsættende Samtalen, mens han samtidig aabnede et Brev og gennemfløj en Avisside. Var der Brev fra en berømt Samtidig, holdt han nok af at læse det op, imens hans Øjne over Brillerne fulgte Tilhørerens Minespil. Kendte han ikke Haandskriften udenpaa Konvolutten, sag* 190