GeorgBrandesEtPortræt

gammeldags Stol, bøjet over det gamle Skrivebord, med et gammelt rødt Skillings*Penneskaft i den stærke Haand — ilende i spinkel Flueskrift med Blækkets lila Farve henover det gammeldags gule Koncept, beskaaret i korrekte Kvadrater. Penne* skaftet var ham en Helligdom, en Talisman. Da det en Dag var bortkommet, mistænkte han i sin Desperation en allieret Gesandt for at have bort* ført det som Krigsbytte — men genfandt det til sin Henrykkelse i Papirkurven. Konceptpapiret var ham ligesaa uundværligt som Penneskaftet. Da han engang var i Taormina, sendte han mig føl* gende Ekspresbrev: »Jeg skrev til Dem igaar, men er nødt til at skrive igen idag for at plage Dem om en Tjene* ste. Mit gule Skrivepapir slipper om nogle Dage op, og saa er jeg leveret, thi jeg kan ikke skrive paa andet Papir. Ovenpaa mit Manuskriptskab i min Spise# stue plejer jeg altid at lægge dette Papir. Der maa rimeligvis være noget deraf endnu. Dog nej, der er næppe mere; thi jeg ser, at Omslaget dertil har jeg med. Jeg ¡maa da bede Dem være saa elskværdig at gaa ind til Papirhandler Petersen i Lille Kirke# stræde ved Nikolajtaarn, den store Papirhan* del, og kjøbe mig saa meget deraf, at det gjør en Rulle, ikke altfor tynd, ikke altfor tung, og sende mig denne Rulle. Udgifterne kan ikke i8 3