GeorgBrandesEtPortræt

ret meget—har jeg udnyttet udenfor, og Universi* tetet har forlængst faaet Erstatning for mig i to Mænd, hvoraf den ene er lærdere end jeg og den anden har fordybet sig i Danskheden og er blevet Almenhedens Yndling. Literaturen er derfor her i de bedste Hænder. Jeg takker Universitetet og bringer det her* ved gennem Professor Erslev min Hyldest.«

Men helt og fuldt var Georg Brandes — som andre — sig selv i sit Hjem, og allerintimest i Hjer* tet af sit Hjem: Værkstedet. — Naar jeg tænker tilbage paa de Hundreder af Gange jeg har besøgt ham, oftest paa Strandboule* varden, hvor han boede den sidste Snes Aar af sit Liv, erindrer jeg aldrig at have set ham andre Ste* der end i Arbejdsrummet — naar undtages Spise* tiderne eller naar de hyppige Sygdomsanfald tvang ham til Sengs. — Aabnede man Døren til hans Arbejdsværelse, der vendte ud mod Holsteinsgade, sad han i fuldt Lys, Dagslys eller skarpt elektrisk Lys, ved Skrive* bordet i Nærheden af det store Karnapvindu. En Skærm, som ved Indflytningen i sin Tid var blevet anbragt over Lampen for at beskytte hans Øjne, rev han ned, saa snart han saå den. Paa Grund af de lidt korte Ben sad han i en paafaldende lav 182