GeorgBrandesEtPortræt

»Lidt efter lidt lagde Støjen sig. Der blev Stils hed. Rytterne bandt deres Heste ved Slotsgittes ret og lagde sig ned paa Jorden i deres Kapper. Slotsgaarden lignede snart en Bivouak i en erob* ret By.« Og endelig dette Billede fra Festligheden i Anledning af 40 Aarsdagen for hans første Fore* læsning paa Universitetet: . . . I Annekset er alle Salens Pladser besat, mest af unge Mænd og Kvinder, langs Sidevæggene staar Folk sammenpakket som Sild i en Tønde, ved Døren trænges Efternølerne for at slippe ind. Lige under Katedret en Række Stole for nogle faa Indbudne, mest Venner, hvis Nærværelse han har ønsket. Endelig aabnes Døren fra højre. Georg Brandes træder ind, festlig klædt, med Blus paa Kinderne, fulgt af Universitetets Rektor, Professor Kr. Erslev, medens de Literaturprofessorer, for hvem det burde have været en ærefuld Pligt at komme til Stede — dobbelt ærefuld, fordi Brandes hædrende nævnede deres Navne i sin Tale — kun glimrer ved deres Fraværelse. Professor Erslev gaar op paa Katedret, Brandes sætter sig mellem sine Venner. Under Erslevs smukke Hyldest sæn* ker han sit Hoved — da jeg et Ø jeblik ser hen paa ham, sidder han, som det er hans Sædvane, yderst paa Stolekanten, beskeden og beæret. Jeg husker, 180