GeorgBrandesEtPortræt

Tiden, indtil det slog mig, og jeg med Bekla? gelse og Forbitrelse gjorde opmærksom derpaa. Saa sagde Briand artigt: »Der er ingen af os, der kan fortælle saadan« — og jeg følte mig endnu mer beskæmmet. Jeg tror, at det des* værre er af den Grund, at jeg gør andre tem? melig tavse. Derfor var det saa gavnligt for mig at være sammen med Zola. Han lod ingen komme til Orde.« Overfor den store Offentlighed var Georg Brandes’ Optræden præget af fast Form med Rum for Inspirationens Spil og Spillets dramatiske Liv og Virkning: i Forberedelse, Beherskelse, Besæt* telse og Stemningens Udnyttelse og Udløsning i Parader og Pauser. Han har i sin Bog Taler indi* rekte belyst sin oratoriske Optræden gennem disse smukke og karakteristiske Linjer: »Fælles for Talerne er vel ikke blot Grund? anskuelsen, men en vis Rytmik, en vis Legen med Formerne som i den dramatiske Kunst, og et musikalsk Element i Maaden, hvorpaa Talen føres og Sætningerne bygges. Digteren bestiger sin Vingehest, Taleren hob der sig til Jorden. Taleren behersker ikke Gu? dernes Sprog, forstaar end ikke Fuglenes som Sigurd, men tumler med nogle faa af Menne? skenes, dem, han af bedste Evne tillemper ef? *74