GeorgBrandesEtPortræt

Og hør saa, op imod dette Forsvars skjulte Pa# rader og surmulende Riposter, Tonen — frit fra Leveren — i dette aabenmundede og direkte Ans greb fra Georg Brandes’ Side i Anledning af den lokale Kritiks Holdning overfor Sagnet om Jesus: »Til hvad Holberg kalder »den meget talende Barber«, Hr. Freilif Olsen, er mit literære Fors hold det, at jeg i hans unge Aar gennemlæste og gennemrettede for ham en ikke ganske vel? lykket Kærlighedsroman, der ikke senere er kommet ud. Han behøvede ikke at sætte sit Navn under sine Artikler, man kender ham strax paa den uforlignelige Gratie, der sær# tegner dem. Skade, at dette Talent skæmmes en Smule ved den fuldkomne Ubekymrethed om de faktiske Forhold, som man med et Fremmed# ord kalder Perfidi.« Disse foranstaaende Citater turde være tilstræk# kelige til Sammenligning og Modstilling af Brød# rene Brandes’ Stil, der er et Udtryk for M ennes sket. Thi Stilen rummer i sit musikalske Indhold Menneskets Natur, der angiver Formatet, Menne# skets Aand, der angiver Niveauet og Menneskets Sjæl, der angiver Tonen, Undertonen af Vældets Eros og Etos fra det Dybe.

Fra den gamle jødiske Sagnliteratur og anden Literatur af mytologisk og mytisk Art kendes Mod# 154