GeorgBrandesEtPortræt

stillingen af tvende Brødretyper. I jødisk Literatur Sagnet om Kain og Abel, Esau og Jacob, Joseph og hans Brødre — Sagnet om David og Saul er af samme Modstilling i Typen. Omskabt i moderne nordisk Literatur kendes Modstillingen af de sam# me Typer — fra Oehlenschlågers Aladdin og Nou# reddin, gennem Paludan#Miillers Alexander og Ka# lanus til Ibsens Haakon og Skule: Spørgsmaalet om Førstefødselsretten til Magten, Kongsemnets Ret til Magten, afledet af Modstillingen mellem den »Gud Velbehagelige« eller, som Ibsen kaldte det, »den, Gud har kaaret« og »Guds Stedbarn«. Parablen er udsprunget af et digterisk Syn paa Na# turen, personificeret i en Gud eller en Dæmon, og Typernes forskelligartede Fysiognomi, fysisk og psykisk betonet, er bestemt af den Ødselhed, hvor# med Naturen har udstyret den ene og af den Kar# righed, Naturen har udvist overfor den anden. Denne oprindelig naturbestemte Indstilling eller Inddeling har da affødt de tvende forskellige Ka# rakterer: den ødsle, der i Kraft af sit Overskud giver ud af den Overflod, han har faaet i Gave — og den karrige, der i Kraft af sit Underskud sparer op og holder igen. Udstraalingen af de indre Kræf# ter er for den Enes Vedkommende Varme, et uud# slukkeligt »Hjerte« af Sejrsmod og Sejrsvilje — for den Andens Kulde, en klar og kølig »Hjerne« af Magtdrift og Magtbegær. Som Naturen har Dag x55