GeorgBrandesEtPortræt

paa én Gang formløs og formfuld, en Art Aristo* Demokratisme, en Forening af gammeldags Ridder* lighed og ungdommelig Formløshed, Fornemhed uden Nedladenhed, Ligetilhed uden Folkelighed — med et halvbevidst Træk af kvindeligt Koketteri. I hans forunderlig levende Haandtryk, hvis paa én Gang mandlig faste og kvindelig følsomme Greb man endnu fornemmer i sine Nerver — i hans Smil, der som saa mange Jøders farvedes af Dobbeltspil* let mellem Lys og Mørke, Aabenhed og Skjulthed, Munterhed og Tungsind — i hans Taleform, der var spillevende som Nuet med Stænk af gammeldags Omstændelighed — i selve hans Tales Væld, der var strømmende, fantastisk uudtømmelig som et Danaidekar med Glimt af bundløs Foragt og Lede — i hans Bevægelser og Gestikulationer, der var »sydlandsk« dramatiske og dog afbalanceret af chevaleresque Form — i hans Udtryksmaade, der var kynisk dristig og dog af en egen barnlig Kysk* hed — i hans Fremtræden, der var paagaaende og fordringsfuld og samtidig indtagende ved dens inderste Væsen af ægte Beskedenhed — i hans Op* træden, der var arrangeret efter alle Iscenesættel* sens Kunster af Belysningstricks og Teaterarrange* ments og samtidig præget af Kunstnerens følsom* me Haand og Aand — i hans Liv, der umættelig be* gærede Ryets gloire og Sukcessens panache og samtidig henlevedes i Aandsarbejderens for* 1 1 9