GeorgBrandesEtPortræt

sagende Nøjsomhed, som mangen Haandens Ar? bejder vilde have sig høfligst frabedt, ja lige ned til hans Garderobe, der var mere end beskeden, men oplivet af pragtfulde Veste i Silkebrokade og kunstfærdig knyttede Bindeslips — gennem alle disse modsætningsrige Træk i Miner, Gestus, ydre og indre Væsen gik som en dobbeltspundet Traad af Rødt og Sort, Ild og Mørke, Livfuldhed og Lede hans proteusagtige Gemyt af mandlig og kvinde? lig Psyke, »slangesmidig« som han benævner sit alter Ego i det Ungdomsdigt, der bærer Proteus’ Navn. Denne hans særegne Chain, der var sam? mensat af kvindelig besnærende Ynde og mandlig besejrende Erobringsdrift, virkede i sin dobbelt? spillende Form blændende paa Synet og derved ofte irriterende for Sansen, men ved sit dobbelt? bundede Væsen altid inciterende paa Sindet. Æg? gende var Virkningen af hans Fremtræden, hans Form, hans Væsen, fordi han som den Kunstner han var talte til Fantasien i Modsætning til Brode? ren, hvis Natur og Aand var nøgtern, gemytløs — æggende var han til Modsigelse og Tilslutning, til Antipati og Sympati, samtidig skræmmende og dragende. Og naar Georg Brandes trods Forfænge? lighedens Flitter, trods Slangesmidighedens Sno? ninger og Troløshedens Bugtninger, der kunde for? lede ham til at ofre en Ven for en Vittighed, ved den endelige Opgørelse af Debet og Kredit dog 120