GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

5 3

Knejper og »Burschenschaft« forsømme de ej for Stude­ ringen, og i Ferierne gaaer det vildt til med Lystigheder. Saaledes drog de i Procession gjennem Gaderne, Korpsets Øverste i Vogn med sex Heste og Postillons med smel- dende Piske, de andre Medlemmer i Vogne med Fir- spand, atter Andre til Hest, klædte i svære Kavalleri- støvler, stramme Benklæder, Jagttrøjer og Fløjlshuer, store Stridshandsker og med dragne Huggerter, eller ogsaa udklædte som Fruentimmer og i andre fantastiske Kostumer, ud paa Udflugter i den glade Sommertid. Eller naar Snee og Frost dækkede Jorden, foer de med Bjælden og Piskeknalden, med Sang og Musik i lange Rækker af Kaner ud af Byen til nærliggende Værtshuse. Først naar Tiden nærmer sig til den frygtede Embeds- examen, tage de rigtig fat paa Studeringerne, lukke sig inde, see Ingen, tage ikke Del i Noget, læse og skrive Nat og Dag — dette kalde de »zu ochsen« — , og naar de i denne Kamp paa Liv og Død ikke paadrage sig en Nervefeber eller Brystsyge og døe — saa sejre de i den frygtelige Examen. For os i Amerika hengik Vinteren i 1844 under megen Bekymring, dels for min Broders Helbred, som vi frygtede vilde lide ved den stadige Stillesidden, hvilket han aldrig havde taalt, dels ogsaa fordi vi vare i stor Spænding paa Grund af amerikanske Udtalelser om Sundtoldsspørgsmaalet. Statsminister Upshur havde i sin Aarsberetning til Kongressen skarpt angrebet Danmarks Ret til at fordre Skadesløsholdelse for Ophævelsen af Sundtolden.- Elan og Marineminister Mr. Gilmer talte uden Omsvøb om at tvinge Danmark ved Magt til at opgive dette Krav. I Aviserne spottede man over vor ringe Evne til at gjøre Modstand, og til Bevis anførte man de Engelskes Angreb paa Kjøbenhavn i 1801; man undersøgte Kronborg-Kanonernes Skudvidde, om den var