GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

5 2

Efter at have paa kryds og tværs berejst det meste af Schweiz, blev han sin Beslutning tro at opgive Rejsen til Italien, hvortil vore Forældre ej alene havde lagt Planen for ham, men ogsaa nu tilsendt ham de fornødne Kreditiver. Det var ham vistnok en stor Overvindelse, »men,« som han skrev til Fader, »jeg maa først have min Examen overstaaet for ret at kunne nyde Italien. Naar jeg har sat mig etMaal, er jeg urolig og kan knap holde mig selv i Tømme, indtil det er opnaaet, og har dette Maal i sig noget »mir so wiederwartiges« som en Examen, da søger jeg endnu mere ivrig efter at have det overstaaet.« Og tilbage til Heidelberg tog han. Her greb han atter ivrig fat paa Studeringerne, der helt optog hans Tid, dels ved Forelæsningerne, dels ved Hjemmelæsning, fra syv om Morgenen til sent paa Aftenen med kun korte Afbrydelser. Men hvor anstrengende det end var at arbejde mellem ti til elleve Timer i Døgnet, saa gjorde han det uden Misfornøjelse. I et Brev af 24de Marts 1844 siger han: »Jeg har nu paany samlet mig en Bunke Manuskript, alene over Romerretten har jeg skrevet 1500 Sider Folio af tætskrevne Anmærkninger og studeret Vangerows Værk om Kontroverserne over Romerretten. Der er nemlig ikke et eneste Kapitel deraf, som Juristerne ej have gjort til Gjenstand for Kontrovers, og de ere færdige at rive Haarene af hinanden om den rette Mening. Du kan dømme om, hvad for et uhyre Arbejde for en Professor saadanne Forelæsninger ere, naar jeg siger, at Vangerow har nu i fem Maaneder læst daglig i tre og en halv Time, og skjøndt han for Kontroversernes Ved­ kommende for det meste henviser til sit Værk derom, bliver han ikke færdig til Semestrets Slutning, men maa fortsætte sine Forelæsninger en Uges Tid ind i Ferierne.« Blandt de lystige tydske Studenter, der i Heidelberg ret føre Regimentet, gik Tiden noget forskjelligt. Deres