GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

5 4

stor nok til at kunne genere Passagen gjennem Sundet, og Farvandets Dybde. Min Fader, der hele Vinteren var i Washington, havde havt meget at gaae igjennem og længtes efter at vende hjem til os i Philadelphia, men havde opsat sin Tilbagerejse paa Grund af en Indbydelse fra Mr. Upshur til en Diner, han vilde give for den engelske Minister, Mr. Pakenham, og som min Fader fandt, han ej kunde undslaae sig for at bivaane. Da kom pludselig . et Skjæbnens Slag og brød uventet gjennem de fjendt­ lige Anslag mod Danmark, idet baade Statsminister Up­ shur og Marineminister Gilmer mistede Livet tillige med mange Andre paa Fregatten »Princeton« ved Explosionen af en Kanon af ny Konstruktion, som blev prøvet for at bruges imod Danmark. Min P'ader siger i et Brev af 29de Febr. 1844, der meldte os denne frygtelige Katastrophe: »Jeg maa nu atter udsætte min Hjemrejse for at bivaane Mr. Upshurs Jordefærd i Stedet for hans Gjæstebud. I dette Øjeblik passere fem Ligvogne mit Hus til Præsidentens Bolig, hvorfra det store Ligtog skal tage sin Begyndelse.« Samme Foraar i Maj Maaned fandt min Fader sig atter foranlediget til at tage til Washington, hvorhen jeg fulgte med ham. Det var paa en uhyggelig Tid, da Philadelphia var i en Oprørstilstand i Anledning af Striden mellem the Natives (de indfødte Amerikanere) og Ud­ lændingene, hvis Antal med hvert Aar var voxet, indtil det næsten overgik Landets oprindelige Beboere, og da de Fremmede for .Størstedelen vare Katholiker, udartede Striden til en Religionskamp. Da det opdagedes, at Katholikerne havde gjort Indkjøb af Vaaben, som de skjulte i deres Kirker, satte Protestanterne eller the Natives Ild paa to katholske Kirker og afbrændte disse, medens de Katholske truede med at tage Repressalier og af­ brænde en Kirke lige over for os samt Mønten, der ogsaa var i vor Nærhed. Imidlertid trak denne Uvejrssky over,

Made with