GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

4 3 Mærkelige i Tydskland er den uhyre, gigantiske Viden- skabsstræben, som viser sig i alle Grene af de menneske­ lige Kundskaber, men fremfor A lt i Filosofien, som be- mægtiger sig A lt. Th eologien existerer ikke længer, den er rent sammensmeltet med Filosofien, selv de, som ville forsvare dens Selvstændighed, maae gribe til Filo­ sofien som Vaaben. L ov en er kraftløs falden ind under det samme »Herrschaft«, og sæ lsom t som det maa synes: endog Politik o g politisk Økonomi stræbe forgjæves at holde sig oppe mod F ilosofiens Angreb. Denne Aand i Tydskland er et af de mærkelige Fænomener i Verdens­ historien — hvorledes forklare den? Berøvet al Andel i Regeringen af Landet kan Folk et kun, hvis en saadan Tilstand ikke skal underkue Aanden, gribe til V iden­ skaben som det Eneste, hvor Aanden kan frit udvikle sig, og som Mad. de Staél sig e r : Luften er bleven T yd ­ skernes Verden. Men idet V idenskaben saaledes er traadt i Opposition til Politiken eller det rent Praktiske, har den nødvendig taget en Retning, som er aldeles uaf­ hængig af denne, og derfor, i Stedet for som vi see i England og i Amerika, Videnskaberne grundede paa og i nøjeste Forbindelse med det praktiske Liv, er det Mod­ satte Tilfældet i Tydskland. Her er den videnskabelige Tankegang aldeles fremmed for det praktiske Liv — it is a knowledge. f o r the sake o f knowledge ■ i England er det a knowledge f o r the sake o f existenee (jvf. Dugald Steward og hans Skoles fundamentale Princip Common- sense). I Tydskland har den hele intellektuelle Tankegang, ligegyldig for den virkelige Verdens Anskuelser, saaledes taget en rent videnskabelig Retning, og man finder her den forunderlige Modsætning: den højeste, frieste Tanke- gang og den jammerligste Virkelighed.« I denne Sommer indtraf Hertugen af Orleans’s Død, og Frygten for Krig under et Regentskab i Frankrig