GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

4 2

hjemme, men ogsaa fordi hans danske Venner og Slæ gt­ ninge forsikrede ham om de store Vanskeligheder, der vilde være forbundne med at opnaae nogensomhelst Em ­ bedsstilling i Danmark, selv med de bedst bestaaede Examiner, og ialfald først efter lange Aars V enten. Han blev derved tvungen til at opgive Ønsket om at studere i Danmark og at opnaae An sæ ttelse under sit Lands R e­ gering. Begivenhederne skulde imidlertid føre ham der­ til og i en ganske forskjellig Retning. I Foraaret af 1842 var han noget ubestem t med Hensyn til sin Forbliven i Berlin, eller om han skulde gaae til et af de andre tyd sk e Universiteter, da hans vig­ tigste Formaal i Berlin havde været at høre Savigny, hvis klare og tydelige Fremstillingsmaade han beundrede, men Savigny blev just udnævnt til Justitsminister og op ­ gav for altid sine Forelæsninger. Imidlertid besluttede min Broder sig dog til at blive i Berlin i Haab om, at Puchta fra Leipzig og Miihlbruck fraGottingen vilde komme i Savignys Sted, o g bestem te sig i det følgende Sem ester tillige til at høre Professorerne Marheinecke, Werder, Twesten, Heydemann, Grimm og Rudorff foruden A stro ­ nomen Encke og Botanikeren Knuth. Han vilde benytte Lejligheden til at høre saa mange af Tydsklands store Lærde, som hans Tid tillod, i disse hans glade U n g ­ doms Aar. Om Videnskabernes Dyrkelse i Tydskland bemærker min Broder i et af sine Breve fra den Tid: »Tydskerne have i Sandhed bragt Tænkekraften til dens højeste Grad, thi de have bragt den til dens Grændse, og hvor sandt det end er, at enhver sund Fornuft maa bortkaste den H egelsk e Filosofi som en, der ikke kan opnaae de Ting, den mener at have, saa maa man dog studse med Undren over den skarpe, fine Tankegang, der synes næ sten over­ menneskelig, som løber igjennem hele dens System . D et