GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

44 blev især stærk i Preussen. D e t vrimlede med Soldater i Berlin og Potsdam , som om Krigen stod for Døren, og, siger min Broder i sit Brev, »komme Franskmændene engang igjen, ville Tyd skerne prygle dem dygtig. D e ville vaagne op, og da vil en Revolution skee i Tydsk- land, ikke mindre voldsom end den store franske R e ­ volution, men værdig M enneske-Aanden, uden Tumult, Grusomhed eller V ildhed. Og naar Tydskland har vundet en ligesaa stor politisk Udvikling som aandelig, da vil det blive Evropas Hjerte.« Saa gunstige vare hans For­ ventninger og Tanker om Tydskland alt dengang. Foruden den literære og videnskabelige Sands hos Tydskerne er deres Kjærlighed for Musik vel bekjendt, og den kom især min Broder til Gode, hvis Smag gik ganske i samme Retning. Hans kjæreste Adspredelse i Berlin vare de herlige, storartede Koncerter o g Oratorier, som blev udførte paa det M esterligste, og mange af Evropas fortrinligste Artister hørte han ogsaa der, saa- ledes L iszt, Le diable du Piano, som han kaldtes. »In­ strumentet,« skrev min Broder til os, »bruser med L iden­ skaber under hans Fingre, og naar han tager de heftige, stærke Akkorder, synes det, som om Tonerne rystede af Følelse. Jeg har aldrig tænkt mig, P ianoet kunde frembringe saa mægtig en Tonekraft eller saa dybt et Udtryk. I hans Udførelse af »Erlkönig« kom midt i den mægtigste, kraftigste Tonestorm blide Englestemmer, lig en Solstraale paa en mørk Uvejrshimmel.« I dette Aar hørte han ogsaa Violinisterne Sivori og Ernst. Denne Sidstes Udførelse paa Violinen overgik A lt, hvad han havde Idee om: »Som straalende Toner fra en T on eso l var hans Foredrag, altid flydende, uaf­ brudt rent og klart, skinnende som Lyset, ja, man kan sige blændende ( dazzling ).« D et var ved slige Nydelser, at han især følte Savnet af os og vort glade Hjem, »thi,«