GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden 45 søgte at faa Forbudet laget tilbage. Dette lykkedes imidlertid ikke, thi selv i Privilegiet for Komediehuset af 11te September 1750 forbødes det udtrykkelig at give offenlige Maskerader. Først i 1767 skænkedes der en fransk Theaterdirektrice, Mad. Martin, der med sit Selskab gav Forestillinger paa det nylig opførte Hoftlieater, Tilladelse lil af give offenlige „Redouter eller Masquerader“ , og for at den danske Skueplads ikke skulde lide noget Skaar i sine Privilegier og miste noget af sine Indtægter ved den Mad. Martin forundte Bevilling, fik den ogsaa Tilladelse lil at give lignende Forlystelser, hvorved der endog turde holdes Bank. Heraf benyttede Theatret sig dog kun nogle faa Gange, da disse Maskerader bragte For­ styrrelse i Forestillingerne, og de desuden kun lidet svarede Regning. Paa Hof theatret blev der derimod i et Par Aai; givet Maskerader, som, da de frekventeredes af Hoffet, bleve godl besøgte. De ophørte med Mad. Martins Bortrejse, indtil der i Aaret 1803 gaves Sekretær Bjørn, daværende Fuldmægtig ved Ilofstuen og Rolleskriver ved Theatret, Tilladelse til paa Hoftheatret at give Maskerader for egen Regning, der bleve saa talrig besøgte, at det ogsaa bevilgedes Traktørerne Rau & Schmetzer at holde lignende Forlystelser i deres Gaard paa Kongens Nytorv, Ilotel d'Angleterre. Disse Maskerader holdt sig en lang Række af Aar og be­ søgtes meget af den noble Verden. De adskilte sig iøvrigt i ingen Henseende synderlig fra Nutidens. Hos os i Norden har man aldrig ret kjendt eller forstaaet at gaa ind paa den Karnevalslystighed, som i Syden knytter sig til slige For­ lystelser. Ligesom nu var Dandsen og smaa Amouretter Hoved­ sagen, men der var dog lidt mere Liv og Lystighed end nu, fordi Karaktermaskerne altid vare de overvejende, og Øjet ikke i den Grad trættedes af do kjedeligé Dominoer og Spids­ munke. Ogsaa Klubberne havde et Par Gange om Vinteren deres Maskerader, og især hørte „Harmoniens" til de mest elegante. Meget besøgte vare de Maskerader, som Knirsch i 1835 begyndte at give i Hotel d’Angleterre. Ved en af disse var der en Maske, som gik omkring og spurgte de unge Damer, om de var konfirmerede, og hvis de ikke var det, maatte de gaa deres Vej. Sagen var nemlig den, at en jydsk Præst havde bortvist en Konfirmandinde fra Konfirmationen, fordi hun havde deltaget i et Maskebal. Kjøbenhavnerne havde dog en ejendommelig Karnevals­ lystighed, der næppe i lignende Art har fundet Sted i Ud­ landet. Det var de Maskerader, som Jøderne gav paa deres