GamleKongensKjøbenhavn

379

Kjøbenhavnske Originaler

lignende Orakelsprog. Det hidrørte ifølge hans Beundreres Anskuelse fra hans Ideers Storhed og Mangfoldighed, der ikke tillod dem at slippe ud gjennem den fast tillukkede Hjernekiste. Men til andre Tider, naar der dannede sig et gemytligt Drikkelag af Gjæsterne, hvori han indbødes til at tage Del, da var det, som om det Stigbord, der havde hæm­ met hans Tales og Ideers Udstrømning, pludselig var taget bort, og alt som Glassene tømtes, fyldtes pg atter tømtes, blev Frater Taciturnus (saaledes kaldtes han af nogle intelli­ gente Gjæster) saa tungefærdig som den mest drevne Rigs­ dagstaler nu. Der var ingen Gren af den menneskelige Viden, han ikke forstod at udbrede sig over, pg man vidste ikke, hvad man mest skulde beundre: den pudserlige, storagtige Mine, hvormed han udkrammede sin Visdom, eller den Kon­ trast, han ved sin Snakkesalighed nu i det hele afgav mod sin tidligere stilfærdige Tavshed. Disse forskjellige Tilstande gav et godt Stof for komiske Optrin pg gav ham et eget Ry. Endvidere var der En, som gjorde sit Etablissement til­ lokkende ved at forene det med en gamling Raritetér, som han kaldte sit „Neutraliekabinet“. At forevise dette var hans Stolthed, og for naturkyndige vilde den Maade, livorpaa han gjorde clet, have frembudt en ikke ringe Interesse, for saa ■"vidt som de derved fik Lejlighed til at udvide deres Kund­ skabers Kreds, ikke blot ved at lære en Mangfoldighed af Benævnelser at kjende, som hverken Cuvier, Linné eller nogen anden naturkyndig kjendte noget til, men tillige ved at faa et Indblik i saadanne Hemmeligheder i Naturen, som de sik­ kert aldrig havde havt nogen Anelse 0111 . Han paastod f. Ex., at Konkylier ikke vare andet end forstenede Luftblærer af Kæmpefisk, samt at de ægte Perler,, af hvilke han ejede et Exemplar saa stort som et Flueøje, var den gennem Bla­ dene noksom bekjendte „Søslanges" Exkrementer. Saa var der en Vært, hvis Specialitet bestod i at fløjte. Han havde dresseret sine Opvartere derefter. En Snaps, en halv Flaske 01, et Glas Punsch, et Stykke Smørrebrød, en halv Boeuf, havde hver sit Fløjtesignal. Endelig var der en Vært, der var Poet; han digtede mange Viser, nier eller mindre mor­ somme, og foredrog dem for sine Gjæster med vellydende Stemme, akkompagnerende sig selv paa Guitar. Fra ham hid­ rørte ogsaa forskjellige lystige Avertissementer i Adresse­ avisen, hvilke ikke forfejlede deres Virkning. Initialen Side 314 viser hans Portræt. Han var bekjendt under Navn af „Kjærne-Peter“.