GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Originaler

377

unge elegante Herre som overfor den gamle Stødaf, der hører til Husets Stamgjæster; hun maa med en vis Rutine 1‘orstaa at unddrage sig nærgaaende Friheder, fra hvem de saa komme, og hun maa tillige ikke gjøre Forskjel paa de to Slags Gjæster, som hin Opvarter kun kjendte, dem nem­ lig, der give Drikkepenge, og dem, som ingen give. Men, hvor er det vel i vor fordærvede Tidsalder, hvor Fristelsen er saa stor, muligt at opvise en, end sige flere Opvartnings- jomfruer af den Beskaffenhed, og da man paa Grund heraf i Reglen har gjort den Erfaring paa Beværtningsstederne, at kvindelig Opvartning snarere skader end gavner Søgnin­ gen, fordi den trækker den Del af Gjæster til sig, som er mindst lønnende, medens den fjerner den solidere Part, er den paa de allerfleste Steder bleven afskaffet og erstattet med mand­ lig, vistnok til stor Satisfaktion for Sædeligheden, men, som alt bemærket, næppe til Fyldestgjørelse for Skjønhedssandsen. Disse Bemærkninger, der vedrøre det tjenende Personale paa Beværtningsstederne, gjælde ogsaa for en Del Nutiden. Sjælen og Aanden i den lille Stat, som et saadant Etablisse­ ment, større eller mindre, egenlig udgjør, er imidlertid Vær­ ten, den, som leder og styrer det hele. Ogsaa i Henseende til denne Statsborger har Tidsaanden gjort sit Krav gjældende. Nu ser man ham sjældent, han er saa godt som usynlig. Hans Aand svæver maaske, eller maaske ikke, over det hele, men det findes hverken ganske passende eller sømmeligt, i del mindste i de bedre Beværlningssteder, at se ham gaa omkring og deltage direkte i Opvartningen, endnu mindre i Underholdningen. Der bestaar et, om ikke fremmed, saa dog i det mindste anstandsfuldt Forhold mellem ham og Gjæ- sterne, og 0111 noget kammeratligt Forhold er der sjældent Tale. Hvor ganske anderledes var det ikke i ældre Tider. Værten var næsten altid tilstede, og deltog han ikke selv, med et grønt Multums Forklæde for, i Opvartningen, saa ledede han den dog. Han paasaa, at Gjæsternes billige Krav bleve tilfredsstillede, og hvad der tillige var noget af det vig­ tigste, han søgte at underholde sine Gjæster paa en behage­ lig Maade med Dagsbegivenheder, Nyheder, sindrige Reflexi- oner over Dit og Dat, ja vel endog med Politik, altid den uden­ landske, thi den indenlandske brød man sig ikke synderlig om. Der var et selskabeligt og venskabeligt Samliv, især mel­ lem ham og Sitamgjæsterne, et Forhold, der næsten var pa­ triarkalsk, hvorfra vel ogsaa Benævnelsen Krofa’r hidrører. Blev der undertiden improviseret et lille Symposion, var Vær