GamleKongensKjøbenhavn

376

Kjøbenhavnske Originaler

VII. I Heibergs „Recensenten og Dyret1 ‘ siger Keiser om den smukke Opvartningspige Rose i Hr. Pelts Telt paa Dyrehavs- bakken, at hun nok snarere er fæstet for at underholde Gjæ- sterne paa en behagelig Maade end at arbejde i Køkken og Kælder. Ganske vist er en smuk Opvartningspige et ikke ringe Tiltrækningsmiddel for en of- fenlig Beværtning. At se en slig tjenende ung Dame proper og pyntelig i Paaklædning med en Smule nødvendigt Koketteri vimse fra et Sted til et andet, byde de forlangte Sager om­ kring med et venligt Smil og et artigt Ord til enhver, er rig­ tignok noget langt hyggeligere end det Skue, som den mand­ lige Opvartning afgiver, hvil­ ken, for saa vidt denne er ind­ født, i Reglen — og dette være sagt uden nogen Forklejnelse for Nationaliteten, ja, inaaske —

ku Kald. Men en Betingelse for, at det blidere Kjøn med Fordel skal kunne anvendes i denne Egenskab, bestaar unægtelig deri, at Opvartningsjomfruen (jeg tager den mere elegante Benævnelse) foruden at hun tilfredsstiller Moralens strenge, om ikke strengeste Fordringer, forstaar at holde den gyldne Middelvej ved ikke at være for forekommende mod nogle af Gjæsterne og ikke for lunken mod andre, ikke agere Mag­ net, der snart trækker til, snart støder fra efter den Gjen- stands Beskaffenhed, hvormed den kommer i Berøring. Hun maa have det samme Smil paa rede Haand overfor den tvertimod til Fordel for den