GamleKongensKjøbenhavn

374

Kjøbenhavnske Originaler

let som Forbryder, fordi jeg har antaget mig mine foruret­ tede Medmenneskers Sag og ærlig bestræbt mig for at stifte det gode og forhindre det onde, der stod i min Magt. Dette er nu ganske i sin Orden, og deri maa jeg finde mig; men jeg kan derimod ikke finde mig i, at et Værk, hvis Materiale jeg møjsommelig har samlet paa Erfaringens Mark, paa hvis Udarbejdelse jeg har anvendt mange Aar, og som en aandrig og oplyst Monark har værdiget at revidere, omkalfatres af nogle Jurister og forvandles derved muligvis til et Makværk, der vel kan være gavnligt for den rige og mægtige, men for­ dærveligt for den ringe og fattige.1* Han truede tillige i denne Skrivelse med at indgive en Klage til Rigsdagen over det be- gaaede Ran, men det ses ikke, om han udførte sin Hensigt. Hvad der dog mest nagede liam, var den formentlige Uret, der var overgaaet ham ved hine Domfældelser for Artiklerne i Bladet Rapée. 1 Juli 1864 sendte han en meget udførlig An­ søgning til Kongen med Forlangende om, aL den i 1859 mod ham anlagte Sag maatte blive revideret, og Justitsminister Casse, Stiftamtmand Simony, Justitsraad Købke samt for­ skjellige Assessorer i Kriminalretten og i Højesteret satte un­ der Tiltale og tilpligtede at betale det Tab, han havde havt ved denne Sag. Et Andragende af lignende Indhold sendte han i September 1864 lil Rigsdagen, men del havde samme Skæbne som hans forskjellige andre Andragender til den lovgivende Forsamling. Disse frugtesløse Forsøg paa at opnaa, hvad han kaldle Ret og Retfærdighed, vare, som det lader til, hans sidste. Dog lagde han ikke Hænderne i Skødet, thi hans efterladte Pa­ pirer vise, at han vedvarende samlede Materiale lil sin Samtids Historie, navnlig til Oprørets i Hertugdømmerne saavel som til de Regivenheder, der samtidig gik for sig her i Kjøben­ havn. Dette Materiales Værdi er vel temmelig tvivlsom, men det vidner om stor Flid og Arbejdslyst, og i ethvert Tilfælde er det et Revis paa, al han endnu i sine sidste Levedage beva­ rede Revidstheden om sine store Evner og om sit Kald som upartisk Historieskriver. Hans Legemskræfter, der all vare Undergravede ved fremrykket Alder, ved Sorger og vel ogsaa ved Savn, kunde ikke holde Skridt med hans aandelige An- strængelser, og efter kort Tids Sygeleje døde han den 31te December 1866. Hvilken Dom man end vil fælde om Jørgensen Jomtou, hans Virksomhed og offenlige Optræden, saa vid­ ner dog all om, at han var en honnet Karakter, og at hans Evner, hvis de vare blevne ledede i det rette Spor og havde