GamleKongensKjøbenhavn
Kjøbenhavnske Originaler
373
det rette Lys og at rense Dronning Karoline Mathildes Minde. Disse Forelæsninger, hvorved han udviklede en vis drama tisk Færdiglied som Reminiscens fra hans tyske Skuespiller liv, gjorde dog ikke samme Lykke som de bekjendte Karup- ske*), men mulig havde han været heldigere med de Fore drag over Christian den Ottendes Liv og Virksomhed, som han bebudede at ville holde i Apollosalen, dersom Politiet ikke havde fundet sig foranlediget til at forbyde dem. Han lod sig dog ikke heraf skræmme fra vedblivende at virke til Almenvellet. I Novbr. 1861 tilstillede han Rigsdagens Folke- thing og i Januar 1862 Rigsraadet et Andragende, hvori han, næstefter at have fortalt, hvorledes han paa en Bænk ved St. Jørgenssø havde truffet et stakkels Mand, der med sin Fa milie var nærved at dø af Sult, fordi han intet Arbejde kunde faa, foreslog forskjellige Midler til at afhjælpe den almindelige Trang og ophjælpe Industrien. Af disse vare en stærk Beklipning af Kongens daværende Civilliste, forhøjet Indførselstold og Jernbanernes Nedlæggelse de vigtigste. Til Støtte for sin Paastand om Jernbanernes Skadelighed i et lille Land anførte han Citater 'af en stor Del Statsmænd, saa- som den wtirtembergske Minister Rømer, Politimesteren i Kiel o. s. v. Den sidstnævnte havde som et Bevis paa Jern banernes skadelige Virkning anført, at før havde Kiel tolv Hattemagere, nu havde Byen kun to, fordi alle Folk i Kiel kjørte paa Jernbanen til Hamborg og kjøbte deres Halte der. Saa indlysende Argumenter til Støtte for Jørgensen Jomtous statsøkonomiske Principer gjorde dog intet Indtryk paa For- mændene i Rigsdag og Rigsraad, og hans Andragende blev ubønhørlig lagt til Side. Det er tidligere omtalt, at han havde udarbejdel et Udkast lil en Kriminallov. Denne, der indeholder overordentlig stren ge Bestemmelser og soin Drakons næsten kunde siges at være skreven med Blod, var efter hans Sigende bleven revideret af Christian den Ottende, derpaa trykt og saaledes kommen i adskilliges Hænder. Men det sidste var forsaavidt uheldigt, som det var hans uforgribelige Mening, at den under 27de Fe bruar 1859 nedsatte Lovkommission havde bemægtiget sig hans Værk og lagl det til Grund for sine Arbejder. I en Skrivelse herom til Stiftamtmand Simony udtaler han sig paa følgende Maade: „Det blev desværre min sørgelige Lod at arbejde uden Løn, at se andre høste, hvad jeg havde saaet, og blive behand- *) C. F. W. K arup, Literat, f. 1829, d. 1870, gjorde sig bl. a. bekendt ved at holde „folkelige Foredrag” af skarp og udfordrende Art. Udg. Anm.
Made with FlippingBook