GamleKongensKjøbenhavn

364

Kjøbenhavnske Originaler

der, da han skulde aflægge en Ed, blev af Kardinalen fritaget derfor med de Ord: „Nej, min kjære Petrark! af Dem for­ langer jeg ingen Ed; Deres blotte Udsagn er mig mere værd end alle de andres Ed.“ Faderens Bekjendte vilde, at han skulde lade Sønnen studere, men han mente: „Nej, min Søn skal ikke opslikke Støvet i Forgemakkerne og hverken betle eller krybe for Maitresser, Kammertjenere, Ministre og Hof- snoge, men han skal selv fortjene sit Brød!“ — en temmelig haard Bedømmelse af den studerende Klasse. Johan blev derfor Væver, og dette stemte overens med hans Ønsker, der beskedent indskrænkede sig til: „En huslig og retskaffen Ivone, 5 Børn, et Værksted paa fem Væve, et Hus, en Have og et Par ‘Køer.“ Men han dyrkede sin Aand især ved Læs­ ning af Rousseau, ‘hvis „Emil“ gjorde en forbavsende Virk­ ning paa ham. (Han var overtydet om, at naar man fulgte de Regler, der heri vare opstillede, maatte man blive et fuld­ endt Menneske. „Emil“ var derfor en ledende Stjerne paa hele hans Livsvandring. Han blev Svend og Mester og fik af Faderen et Hus og Have, men han manglede et Væsen, der kunde være ham' en trofast Veninde og kjærlig Selskaberske. Han saa sig om efter en saadan, men det gik galt med hans første lvjærlig- hed. Før han, „den kraftige og fyrige Yngling", kunde kom­ me frem med det skæbnesvangre Spørgsmaal: „Vil Du være min?“ snappede en anden hende bort, og alt var torat og øde om ham. Han vilde da drage i Krigen, men Kejser Na- poleons Tronfrasigelse i 1814 forhindrede det. Nu drog han til Kjøbenhavn, og da han indsaa, at hint Ønske om en Hu­ stru, 5 Børn, et Hus, en Have og et Par Kør ikke lod sig realisere, tragtede han efter noget højere, og medens han arbejdede som Væver, læste han Jura og Latin. Det var nemlig hans Hensigt at tage dansk juridisk Examen, men da de fornødne Subsidier hertil udeblev fra Hjemmet, maatte han forlade Byen og lade sig engagere ved et tysk Skue­ spillerselskab, hvor han lærte Betydningen af Ordet Chi­ kane; thi „hans Roller forsvandt sædvanlig paa Forestillings- dagen, og man soufflerede ham urigtigt for at forvilde ham“. Nu Vendte han tilbage til Maribo, hvor han ogsaa mødte Chikane af sine egne Brødre, der, da han vilde overtage sin Faders Værksted, fordrev ham derfra. Omsider fik han (i 1818) dansk-juridisk Examen med Karakteren „Temmelig vel“ og nedsatte sig som Sagfører i Maribo. En Sag, som han førte for nogle Gaardmænd paa Grevskabet Knuthenborg,