GamleKongensKjøbenhavn
Kjøbenhavnske Originaler
361
VI.
D et er noksom bekjendt, at Christian den Ottende, denne dannede og begavede Monark, skænkede sin Fortro lighed eller i ethvert Tilfælde sin Tillid til enkelte Personer, hvis Stilling og Aandsevner gjorde et sligt Forhold i og for sig ubegribeligt, Personer, der med fuld Føje kunne henreg nes til de groteske Figurer, nærværende Smaaskildringer omhandle. Uden at jeg skal bryde mit Hoved med at ud finde Aarsagen hertil, er dog en Forklaring sandsynlig, den nemlig, at et Par af disse Per sonligheder, som f. Ex. Hol- lard-Nielsen og Jørgensen Jom- tou, paa den Tid, de traadte i Forhold til Kongen, endnu
ikke vare, hvad de senere bleve, Gjen- stande for Morskab og Medynk. Hollard- Nielsen havde saaledes i sin Ungdom faaet Navn for Begavelse, og da han tillige optraadte som politisk Forfatter i en Retning, som Kongen yndede, og
som gik mod den dengang rejste Opposition, er det ikke ganske uforklarligt, at der kunde opstaa et Forhold som det nævnte. Noget lignende gjælder om Jø rg en sen Jom tou . Denne havde allerede længe forinden sit Bekjendtskab med Kongen betraadt Forfatterbanen med Afhandlinger 0111 stats- økonomiske og juridiske Spørgsmaal, og da flere af disse vare blevne optagne i ansete og udbredte Blade som „Kjø- benhavnsposten", „Dagen" og „Kjøbenhavns Skilderi", saa var Opmærksomheden derved i det mindste bleven henledet paa
Made with FlippingBook