GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Originaler

348

Med ilende Skridt forlod han Kunsttemplet i Lille Kannike­ stræde, hastede til sit Hjem, smøgede Tobak, drak Resten af en Flaske Margeaux og lagde sig til Sengs med den rolige Be­ vidsthed at have gjort sin Pligt. At Publikum ikke var videre tilfreds med, at Forestil- stillingen var bleven afbrudt og de forventede Løjer betydelig afknappede, er en Selvfølge. Run 62 Daler havde Bagge frelst fra Skibbrudet. Dette „Muld“ vejede han i Haanden med de Ord: „Dette er Belønning for Nattevaagen, Flid og Møje; for omtrent 1100 Mennesker har jeg maattet fremstaa, set mit Rygte sønderslidt af Skriblere og Rygtemordere, hørt mig beskyldt for at være udpeben og løben bort med en Indtægt af 250 Rdl. Mit Indre tonede: II fant faire bonne mine an mauvais jeu ; jeg gik til min Vært, med ham paa Raadhuset og tog Pas til Kristiania.“ Efter nogenlunde at have ekviperet sig, tiltraadte han sin Rejse. Men han kom ikke længere end til Helsingør. Her gav han et Deklamatorium paa Skydebanen, hvor det gik meget pænt til. Men for Bagge var en ,By som Helsingør, især i Henseende til Drikkevarernes Beskaffenhed, en stor Fristelse. Uheldigvis var der ingen Skibslejlighed til Norge, og skjønt han fandt nogle Elever i den ædle Dandsekunst, var han snart saa reduceret, at han, efter at hans Logis hos en „ge­ men Bødkerkjælling" var blevet ham opsagt, maatte søge sin Nattero i et Lysthus ved Grønningen eller lig el Dyr under et Træ i Skoven. Nu besluttede han at drage tilbage til Kjø­ benhavn. Der blev forinden paa en Vens Fødselsdag givet en lille Frokost. Bagge spiste og drak lystelig, men da han ikke kunde tøve længere, vilde man endnu give ham en Flaske Vin med i Lommen. Denne fandt han dog for tung og drak den derfor ud paa Stedet. Saaledes indeni vel forsynet, ilede han ad Strandvejen i følgende Kostume: en Hat, der lignede en Vægterkabuds, en gammel blaa Frakke, hvorpaa man kunde tælle Traadene, og som hang om Kroppen som en Sæk, en smudsig gul sortstribet Vest og gamle blaa Buxer, forneden i Trevler, et Par Støvler, der saa ud som Brandspande, og den stumpede Pibe i Munden. I Kjøbenhavn begyndte han paa et Ugeblad betitlet „Svær­ meren", men uagtet han, som lian med Stolthed anfører, havde Prinds Christian, Grev Moltke, Hofagent Waagepeter- sen og Professor Heiberg blandt sine Abonnenter, gik det dog kun smaat med Afsætningen, og selv at samle Subskriben­ ter fandt han under sin Værdighed. Med det 7de Numer var