GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden 35 forøgedes endnu mere ved de store Damphvirvler, der opsteg fra Gjæsternes Kridtpiber og samlede sig til en tæt Taage. Dengang kjendte man kun lidet eller intet lil Cigarer; Kjø- benhavn, hvor der nu næppe er nogen Gade eller Stræde, der ikke har et eller flere Cigarudsalg at opvise, havde dengang kun et Par enkelte Udsalgssteder for denne Vare, nemlig paa Vestergade og i Antoniestræde (den saameget omtalte Rade- kop). Tobakken blev røget in natura , eller den blev nydt i Form af Skraa eller Snus, og en Tobaksdaase hørte som et uund­ værligt Stvkke med til en ældre Mands Ekvipering. Tobakken blev næsten altid røget af Kridtpiber eller af de mere for- muende af Merskuinshoveder, en meget almindelig Luxusgjen- ståndj hvorpaa der stundom anvendtes betydelige Summer. Hos Mad. Augsburg saas næsten alle Gjæster med Kridt­ piber; enhver Stamgjæst havde sin egen, men de naaede sjæl­ dent til at blive rigtigt tilrøgede; det var skrøbelige Varer, og der hengik ikke nogen Aften, uden at flere bleve slaaede i Styk­ ker, men de vare let erstattelige, thi Prisen paa et helt Dusin oversteg ikke en Marks Penge. Tobakken var i Reglen af hol­ landsk Oprinjdelse, og Fjerdingposerne havde til Paaskrift: „De heste Tabac urtder de Sonne“ med tilsvarende Vignet. Gjæsterne forsamlede sig i Grupper om Bordene, hver med sit Glas Rødvin eller Portvin ved Siden, eftersom man kun kjendte lidet til den Blanding, som nu gaar under Navn af Toddy. Naar man ret vilde traktere sig, lod man Vinen varme og blande med Sukker og Kryddernelliker. Men at blande den med Vand ansaas for en Vanhelligelse, og desuden antoges det, at denne kemiske Proces i Forvejen alt var mere end ønskeligt foretagen af Vinhandleren. Nogle af Gjæsterne spil­ lede Kort, Polskpas eller, naar det kom højt, en LTlombre. Whist kjendte man ikke dengang synderligt lil, og desuden hadede man dette Spil af Patriotisme, thi det tilhørte jo en Nation, som paa en skændig Maade havde overfaldet os, af­ brændt Byen og stjaalet Flaaden. 1 Reglen blev der spillet om Drikkevarer, hvoraf der blev konsumeret en betydelig Mængde, og altsom det rykkede henad Natten, antog Kinderne en kobberrødlig Farve, Øjnene bleve stirrende, Talen og Ud- raabene mere støjende, og ikke altid kunde Tungen magte at svare til Tankens Intentioner. Andre talte indbyrdes om Da­ gens Nyheder, om det sidste Bal ved Hoffet, om Byskandaler, om det nyeste T heaterstykke. Der afgjordes tillige Forret­ ninger; der modtoges Bestillinger, og der indlededes Forbin­ delser. Bladlæsningen, der nu næsten er Hovedsagen paa vore 3 *