GamleKongensKjøbenhavn

34

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

Folk, som endnu bar bredskjødede Kjoler af brunt eller choko­ ladefarvel Klæde med store Klapper paa Siderne og blaalige Staalknapper, Fløjls eller Skægges Knæbenklæder, slribede Bomuldsstrømper, store Sko med Sølv- eller Staaispænder, en broderet Halsklud, en Paryk med Bukler paa Hovedet og Pisk i Nakken. Andre vare iførte en mere moderne Dragt, bestaaende af en Kjole, som nærmede sig den nuværende, med høj Krave op i Nakken og kort Liv, stramme Ben­ klæder af gult eller graat Korduroy, hvis nederste Del skjul- tes af blanke Wellingtoner Støvler med Kvaster eller ogsaa gulkravede Støvler lig dem, Lakajerne nu bære. Denne Klæd­ ning tog sig ret pyntelig ud. Der var ogsaa enkelte unge Men­ nesker, som viste sig i lange, liloven meget vide Benklæder, kortlivede, i Brystet stærkt vatterede Kjoler og iøvrigt i deres hele Paaklædning nærmende sig Nutiden. Alle havde de Uhr- kjæder med en Masse Berlokker og Signeter, ægle eller uægle, og nogle blandt de ældre havde endog to saadanne Kjæder paa hver Side hængende fra Uhrlominerne udover Benklæderne. Iøvrigi var det temmelig vanskeligt at skælne de lilstede- værendes Klædedragt, dens Form, Snit og Farve, llii Belys­ ningen i Stuen var overordentlig tarvelig, og i vor Gas- og Pelroleumsperiode er det næsten umuligt al begribe, hvorledes man dengang, som det hos tarvelige Familier i Reglen var T il­ fældet, kunde hjælpe sig med et eller, naar del kom højt, og det endda kun ved festlige Lejligfheder, lo Spæde- eller Fonnelys af Tælle, om hvilke hele Familien samledes, hver udførenda sin Beskæftigelse, Kvinderne stundom syssel satte med lin Syning, med Broderi o. desl., der nu i Reglen ud­ kræver en Petroleumslampes eller el Gasblus’ fulde Styrke for al kunne udføres. Overhoved er der al Grund til al antage, at den Lysstyrke, som nu anvendes overalt i Værelser, lid- salgssteder, Thealre osv., har ikke lidet svækket Synel, og man ser jo ogsaa 1111 selv yngre Damer hyppig benytte Briller, noget, der næsten var ukjendt i den Tid, jeg sigter lil. Ilos Mad. Augsburg bestod Belysningen af lo til tre Spæde- lys i Bliklysestager med de uundværlige Lvsesaxe, hensalte paa grøntmalede Fyrreborde, medens lo Lys af samme Sort vare anbragte i Piber foran blanktpolerede, lil Muren fast­ gjorte Messingskaaler, der lignede vore nuværende Spytte­ bakker, og som reflekterede Skinnet. Denne Belysning kunde efter de daværende Forhold kaldes meget anstændig, men den lod dog Gjæsterne forblive i el vist mystisk Halvmørke, som