GamleKongensKjøbenhavn

342

Kjøbenhavnske Originaler

kum strømmede til, og Afsætningen af Billetterne var rivende. Men ulykkeligvis havde Bagge valgt sig en upaalidelig Kasse­ kontrollør, en lang Jyde, der, efter at Billetterne vare ud­ solgte fra Kassen, for en Mark eller for en Firskilling lod meget Janliagel strømme ind, derpaa drak sig fuld og lod i sin Finkelbegejstring Indgangsdøren skjøtte sig selv. Følgen var, som Bagge fortæller, at nogle af disse „firskillings og sletingenskillings Ilelte“ opførte sig saa uhøvisk i Parterret, at Damerne maatte retirere op i Logerne. Men denne Fata­ litet var langtfra den eneste. Jydekarlen, der lillige var enga­ geret som Lysetænder, røgtede saa lidet sit ansvarsfulde Hverv, at der, da Publikum strømmede ind, ikke var tændt el encsle Lys i Orkestret, hvilket imidlertid heller ikke var absolut nødvendigt, eftersom de Musicerende, der havde lovel deres Assistance mod Fribilletter, enten udebleve eller foretrak al være Tilskuere. Bagge var dybt bevæget herover. Det tonede i hans Indre: „Almægtige! Hvad ville disse Herrer og Damer lænke, som have understøttet mig, fordi de fandt mig en bedre Skæbne værdig; ville de ikke Lro, at jeg er det ukul- tiverteste og utaknemligste Menneske, der, uagtet de have forudbetall deres Billetter, kan begaa det Manquement ei at sørge for den mindst bekostelige og første Fornødenhed — Lys? Man vecd, at jeg troer mig ophøiet over Pøbelen — vil man ei tro, at jeg desuagtet hører lil den Schofel, som jeg stedse har foragtet.“ Desuden betoges han af mørke Anel­ ser ved al kige ud gjennem Hullet paa Tæppet og i Forgrun­ den af det tætfyldte Hus at faa Øje paa to Antagonister, af hvilke den ene betegnes af ham som en uhyre Bredflab med Øjne som Dambrikker, med Kjæber som omvendte Kasse­ roller og med et Hoved som en Halvolting, den anden som en myndetynd, befrakkel, bebrillet, langnæset og halvstuderet Røver. Det var hans Mening, at disse vare Udsendinge fra det Parti, han havde traadt paa Tæerne ved sin Omtale af Bournonvilles „Faust“. Imidlertid havde Bagge gjort sit Toilette i Paaklædnings- værelset. Delle var en aaben Gjennemgang, og han havde ikke Ro til at forberede sig lil Deklamatoriet. De Penge, han havde modtaget for de ved Indgangen solgle Billetter, puttede han i sin gamle, sorte Kjole, trykkede denne ned paa Bun­ den af en Klædekurv og bedækkede den med alt, hvad der var for Haanden, idel han ikke formodede, al nogen kunde finde paa at gaa til Bunds der. Med Pathos deklamerede han: „Lig der, Du almægtige Muld! for Øjeblikket skal Du