GamleKongensKjøbenhavn

332

Kjøbenhavnske Originaler

holdtes af et Par gamle Damer, hvoraf den ene paa Grund af den Fjerbusk, der smykkede hendes Kappe, blev kaldet „Kane- hesten". Hun kjendte K., og da hun saa ham træde ind, fik hun mørke Anelser. Disse gik snart i Opfyldelse. En ældre Mand sad i et Hjørne af Værelset og fornøjede sig med en Portion Æblegrød med Faaremælk. K. gik hen til ham, spurgte ham meget høflig, hvad det var, han forlystede sine Spise- organer med, og da han havde faaet det korte Svar: „Æble- grød med Faaremælk”, anbragte han sine Fingre i Mælken for at smage derpaa og sagde: „Jo ganske rigtig, det er Faare­ mælk, men denne Mælk passer ogsaa ganske fortræffelig til Deres Hoved, min ærede Herre!“ Herover blev den tiltalte, som man jo let kan tænke sig, meget vred. Der opstod en Strid, livori da ogsaa Damen med Fjerbusken blandede sig, idet hun fandt det uforskammet, at hendes Gjæster bleve fornærmede, og da K. replicerede paa en Maade, der var krænkende for den gamle Dames Værdighed, og især da hun blev betitlet som „Kanehoppe", stormede hun ud for at skaffe fat paa Vægteren og faldt, saa lang hun var, med den løs- staaende Dør. Men hurtig kom hun op og forlangte af Væg­ teren, der kom til ved Støjen, at han skulde arrestere Rolig- hedsforstyrrerne. Dette stred mod hans Instrux; det var ham forment at gaa ind i Husene; skulde nogen arresteres, maatte det ske paa Gaden. Denne Samtale hørte K. og hans Følge­ svend, og de tilbød nu ganske rolig at lade sig arrestere ude paa Gaden. Saaledes bleve de atter førte til „Bopælen”. Her var Ju­ stitsraad Ilvidberg kommen hjem fra Klubben og skulde lige til at gaa til Sengs. Da Meldingen kom, at Iv. og den anden vare blevne anholdte for Optøjer, udbrød han: „Aa, lad dem gaa Pokker i Vold! Sig lil K., at han skal komme op lil mig i Morgen paa Kamret." De bleve strax løsladte, og K. havde 1111 paa den mest afgjørende Maade vundet sit Vædde- maal. Men den næste Dag foregik der en ejendommelig Scene paa Politikamret. Iv. var her den ordførende. Han satte Politi­ mesteren i Rette, fordi han ikke havde ladet dem arrestere* skjønt de vare aldeles villige til at erkjende, at de havde gjort Optøjer, og erklærede, at han agtede at indgaa med en Klage derover til Kancelliet. Enden blev, at Hvidberg af sin egen Lomme maatte betale den Mulkt, han allerede havde dikteret Iv. og hans Følgesvend lil Protokollen. Denne Begivenhed, der kaster et Strejflys over de kjøben­ havnske Polititilstande i Datiden, giver tillige en Idé 0111 Be