GamleKongensKjøbenhavn

325

Kjøbenhavnske Originaler

Rimene bleve opgivne, Tønder skrev Versene, Professoren roste dem, og Tønder fik den betingede Betaling. Heri røber sig et fremtrædende Træk i Tønders Karakter. Han var vistnok i Begyndelsen nødtvungen sparsommelig, men senere, da han ikke mere behøvede at være det, idet der, for­ uden at han havde sparet sig en ret anselig Sum sammen, var tilfaldet ham en lille Arv, blev han en fuldstændig Gnier. Uagtet han paa ingen Maade kastede Vrag paa et godt Maaltid Mad, naar det i fremmede Huse blev budt ham, levede han selv saa kummerligt, som det vel kan tænkes. Kun sjældent nød han varm Mad, for sit Logis betalte han nogle Mark om Ugen, og deraf kan sluttes, hvorledes det var. Hans Bohave bestod af en slet Seng, et gammelt Chatol, et daarligt Fyrre­ træs Bord og et Par ormstukne Stole, samt nogle Bøger i en Reol; men i en Kiste under iSengen og i et Skab i Væggen havde han sit Liggendefæ, en stor Del Obligationer og ikke faa kontante Penge, Guld og Medailler, som han efterhaanden havde tilkjøbt sig. Ingen opvartedc ham, han gjorde selv rent og fejede, og man kunde hver Morgen se liam hente Vand i en Krukke fra Gadeposten. Som alle, der drive Karrighedens Last næsten lil Vanvid, paastod han naturligvis, at han var en meget fattig Mand, der næppe havde til det nødvendigste. Han betroede sig derfor ikke til nogen som helst, og da han saaledes selv var nødsaget til al foretage sine Pengeomsætninger, kjøbe Obligationer, hæve sine Renter o. desl., skete det altid under det Foregivende, at han havde det at besørge for en Slægtning. Men trods sin Pengegriskhed tog han aldrig mod Almisse. Gav man ham for lians Blad 3 Sk. i Stedet for 2 Sk. og mente, at han kunde beholde Skillingen, saa tog han ikke imod den, og naar man endelig ikke vilde have den tilbage, bød han endnu et Blad som Vederlag. Fandt man nu, at man havde nok af det ene, at man dog næppe behøvede at læse det to Gange, saa mente han, at det kunde man meget godt; man kunde læse det saalænge, lil man kunde det udenad, thi det indeholdt Lærdomme, der vare „en lysende Fakkel paa Jordlivets Van­ dring til Livet hinsides." Trods alle lians Bestræbelser for at gaa og gjælde for en fattig Mand, var det dog almindelig bekjendt, at han ejede en forholdsvis anselig Kapital, og dette blev hans Ulykke. Med sin robuste, ved streng Afholdenhed og et yderst maadeholdent Levnet hærdede Konstitution kunde han trods sin stærkt frem­ rykkede Alder vistnok have levet meget længe, hvis ikke hans