GamleKongensKjøbenhavn

324

Kiøbenhavnske Originaler

ville anses, men være virkelig, endog uformærket, i G,jer­ ningen fortjent; 8) ikke at lade sig henrive af en falsk Ind­ bildning, men i alle Ting bestræbe sig for at blive ved roligt Overlæg; 9) at gaa tidlig til Sengs, men staa tidlig op; 10) at have Haaret tæt afklippet ved Hovedet; 11) aldrig at ryge, snuse eller skraa Tobak; 12) bestandig at være i frisk Luft, ja endog ofte om Natten at sove for aabent Vindue." Man vil se, at disse Leveregler i et kort Begreb ikke blot indbefattede Besvarelsen af vigtige filosofiske og religiøse Spørgsmaal, skjønt rigtignok paa en temmelig dunkel og ikke udtømmende Maade, men at de ogsaa opstillede sociale Prin­ ciper og slog diætetiske Begler fast. De afgav de Themaer, som han i Prosa og Vers behandlede i „Gammelt og Nyt“, og som han ogsaa udførlig drøftede i de Samtaler, han gjerne førte med dem, der afkjøbte ham Bladet. Man kan let tænke sig, at den af ham opstillede Regel, at leve i ugift Stand, for­ trinsvis kom paa Bane i clisse Samtaler. Han udfoldede der­ ved en ikke ringe logisk Styrke, og naar man søgte at slaa •ham af Marken med den ratio sufficiens , at hvis alle tænkte som han, vilde jo Verden gaa til Grunde af Mangel paa Men­ nesker, var han strax rede med det Svar, at Vorherre i saa Fald nok vilde finde Midler til at vedligeholde Menneske­ slægten; dette skulde vi andre ikke bekymre os om. Tønder var ikke uden Forfængelighed. Foruden at han, som anført, lagde an paa at være forskjellig fra alle andre Mennesker, gjorde han sig tillige til af sin Evne til at skrive Vers. Han fortæller i den Anledning et Sammentræf, som han havde med en Professor fra Lunds Akademi. „Denne Mand havde anset mine Sange og Fortællinger i saa høj Grad sin Opmærksomhed værdige, at han endog havde lært adskillige af dem udenad. Efter at han havde talt med mig i det latinske Sprog om adskillige videnskabelige Sager, spurgte han mig ad, om jeg selv havde forfattet Sangene, Derom, svarede jeg, kan De meget let blive overbevist, thi naar jeg ikke selv havde forfattet dem, vilde det gaa mig paa samme Maade, som om en havde udgivet i Trykken et vidtløftigt mathema- tisk Værk, hvor de vanskeligste Opgaver vare udviklede, og man gav samme Person Tavle og Griffel i Ilaanden, han da ikke kunde besvare mathematiske Spørgsmaal paa Stedet, saae man, at han ikke var selve Manden." Professoren spurgte nu Tønder, om han kunde gjøre Vers paa Stedet og paa op­ givne Rim. Ja, det kunde han, men kun paa det Vilkaar, at Professoren betalte ham derfor, thi han levede af sit Arbejde,