GamleKongensKjøbenhavn

312

Optøjerne i Kjøbenhavn 1819 20

at gaa Rygter om, at Excesserne atter skulde lage deres Be­ gyndelse, og den 28. Januar, Kongens Fødselsdag, blev nævnt som Tiden for Udbrudet. Atter fandtes Opslag med Opfor­ dringer lil Optøjer mod Jøderne, og paa Huse i forskjellige Gader fandtes med Rødkridt skrevet: „Frederik den Sjette, Jødernes Konge“ o. desl. Man var imidlertid forberedt, og navnlig lagde Etatsraad Kjærulff ikke Hænderne i Skødet. Politistyrken blev for det Tilfælde, at Uordenerne skulde ud­ bryde, inddelte i forskjellige Hobe, hver med sin Fører, og den blev tillige forøget med endel haandfaste Holmens Folk, der skulde iføres Politi uniformer og ligesom de øvrige for­ synes med Bambusstokke, der i et Antal af 200 af en dertil afsendt Betjent i Stilhed vare blevne kjøbte i Hamborg. Hu- sarpiketten paa GI. Holm blev forstærket lil 1 Løjtnant, 3 Korporaler og 24 Mand. I Hestgardens Kaserne ved Slotsholms Kanal og i Husarkasernen holdtes ligeledes temmelig stærke Kavalleripiketter færdige til Udrykning, naar det gjordes nød­ vendigt. Alt var saaledes parat til al give Tumultuanterne en varm Modtagelse. Som forudset, samlede der sig den 28. Januar om Aftenen ved Tappenstregen paa Kongens Nytorv en stor Masse Menne­ sker, mest bestaaende af den laveste Pøbel og af Læredrenge, og begyndte med Hujen og Skraalen at trænge ned ad Øster­ gade; men allerede her gjorde Politiets Stokke lyst i Mæng­ den, og da der tillige kom Patrouiller fra forskjellige Sider, opløste det hele sig i en vild Flugt. Dog samlede man sig igjen paa flere Steder, og en Del log Vejen lil Slotsholms Kanal, hvor det atter skulde gaa ud over Meyer & Triers Ejen­ dom. Ilerpaa var Politiet belavet, og den Modtagelse, Pøbelen her fik, var saa kraftig som kun mulig. Kavalleriet var ryk­ ket ud, men det var dog egenlig Politiets Bambusstokke, der gjorde mest Virkning. Hoben blev dreven over Stormbroen, og her kom den mellem en dobbelt Ild eller rettere mellem en dobbelt Hagl af Prygl. Nederlaget var fuldstændigt, og Kl. 10 kunde Kjærulff melde Justitsministeren, at alt nu var roligt. Herved betoges der Tumultuanterne Lysten til yderligere Excesser. Vel skete der den 30. Januar om Aftenen, da de kgl. Herskaber overværede Fødselsdags-Forestillingen i det kgl. Theater, ved Bortkjørselen derfra atter et Forsøg paa at for­ styrre Roligheden, men det blev øjeblikkelig kvalt i Fødselen paa den samme energiske Maade som den 28. Januar, og Freden i Hovedstaden blev ikke mere forstyrret.

Made with