GamleKongensKjøbenhavn

Optøjerne i Kjøbenhavn 1819- 20

311

Naar man ved, hvor agtet det af Hofraad Amsel David Meyer grundede Handelshus var ved sin Virksomhed og ved sin store Godgjørenlied, der ogsaa i fuldt Maal kom Kristne til­ gode, fremtræder endnu mere det afskyelige i denne neder­ drægtige Opfordring, der jo gik ud paa Plyndring og andre Voldsomheder. Iler var det da ogsaa, at Massen flokkede sig og under Hurraraab begyndte at slaa Ruderne ind. En Væg­ ter, som formanede til Rolighed, fik Prygl og maatte flygte, og tre Husarer, der som Piket vare opstillede i Nærheden, mente ikke at kunne udrette noget mod Massen og red der­ for ganske rolig deres Vej. Aldrig viste den slette Ledelse sig i et mere grelt Lys end ved denne Lejlighed. Da 43 Ruder vare indslagne i Gaarden, indfandt der sig endelig noget Po­ liti, som med Stokkeslag fordrev Massen og arresterede et Par af Deltagerne. Senere paa Aftenen blev der indslaget Ruder paa flere Steder i Raadhusstræde, Kompagnistræde, Hysken- stræde, paa store Kjøbmagergade, i Kronprindsensgade osv. Militæret ryddede nu Gaderne, og henimod Midnat var alt roligt. Ved denne Lejlighed tildrog der sig en lille Begivenhed, som er ret karakteristisk for daværende Tilstande. Politidirek­ tøren, som pligtmæssig havde givet Møde for i egen Person at lede Operationerne, blev paa Hjørnet af Kompagnistræde og Hyskenstræde overfaldet af en ubekjendt Person med Stokkeslag. En Vægter kom til, og Voldsmanden greb Flugten lil Nytorv, forfulgt af Vægteren, som af Pøbelen afholdtes fra at gribe ham. Justitsraad Hvidberg var imidlertid tyet ned i en Kjælder, hvorefter tvende Vægtere, som det hedder i den i denne Anledning afgivne Rapport, fik Ordre til at ge- leide Politidirektøren, indtil en Politipatrouille tog ham under sin Varetægt og bragte ham i Sikkerhed. Man kan tænke sig, at denne lille Episode, der hurtig kom ud blandt Folk, 1)1ev meget omtalt, og vakte stor Morskab. 1 de raadende Kredse, hvor Politidirektørens Mangel paa Dygtighed mere og mere blev erkjendt, bidrog den ogsaa sikkert til at fremme det almindelige Ønske om et Personskifte i den Post, han vist­ nok aldrig burde have beklædt; men for at det ikke skulde blive altfor paafaldende, hengik der dog et Par Maaneder, inden han den 1. Januar 1820 pludselig blev afskediget i Naade og med Ventepenge, og hans Post overdraget til Assessor i Højesteret, Etatsraad Kjærulff. Om den mellemliggende Tid er der med Hensyn til vort Æmne kun lidet at meddele. Men i Januar 1820 begyndte der