GamleKongensKjøbenhavn

297

Det første danske Dampskib

drøjt nok at leve og al skaffe Brødet, og naar nu Skibe ikke mere behøvede Sejl eller Master, hvorledes skulde saa skikke­ lige Søfolk faa Hyre. Da nu en tilstedeværende bemærkede, at der jo alligevel maatte være Folk ombord til at styre Skibet og til at foretage andre Arbejder, blev han af Matrosen slaaet af Marken med den Bemærkning: „Det kan man jo bruge enhver Landkrabbe til. Nej, Sømandens Tid er forbi, min gode Herre! Det gamle var godt nok, hvorfor i al Djæv­ lens Skind og Ben noget nyt?“ Gjenstanden for denne Fordom, der jo her gjorde sig lige­ saa vel gjældende som ved andre vigtige Opfindelser, havde imidlertid kastet Anker et lille Stykke fra Toldbodbommen. Det var i sit Ydre et ret kjønl Skib, men i Sammenligning med de store Kolosser, som man nu daglig har for Øje, højst uanseeligt. Dette kan sluttes deraf, at Maskinen kun var paa 28 Hestes Kraft, medens f. Ex. Sunddampskibet „Øresund“ er paa 120 Hestes Kraft. Det var daværende Grosserer L. N. Hvidt, som, i Forening med Steen Andersen Bille (senere Charge d'affaires ved de Forenede Stater i Amerika) liavde be­ sluttet at anskaffe et Dampskib til Farten mellem Kjøben­ havn og Kiel. En kyndig Mand, Kommandørkapt. Michael Petronius Bille,' nysnævnte St. Billes ældre Broder, blev sendt over til England; efter at han havde besøgt forskjellige Værf­ ter, hvor Dampskibe vare under Bygning, uden at finde noget, der var passende til Øjemedet, kom han lil Soho, i Nær­ heden af London, paa hvis ,Værft Dampskibet „Caledonia“ netop var blevet fuldendt. Det Jiavde foretaget flere Prøve­ farter, der godtgjorde dets Sødygtiglied, og det blev kjøbt for en Pris, der nu vilde blive anset for meget høj. Paa Sejlad­ sen hertil blev det ført af ovennævnte Kommandørkapt. Bille; der var to engelske Fyrbødere og en engelsk Kok, men det øvrige Mandskab bestod af Danske. Denne Sejlads over Nord­ søen var en vigtig Prøve for Fartøjets og Maskinens Dygtig­ hed. Endnu havde ikke noget Dampskib gjort en saa lang Tur. Det havde ogsaa adskillige Fataliteter at bestaa; under­ tiden vilde Maskinen ikke lystre, og Skibet maatte ligge stille; et Par Gange maatte det løbe ind i en Havn paa Grund af Storm. Paa Farten fra London til Kjøbenhavn tilbragte det fjorten Dage, medens den længste Tid, et Dampskib nu bruger til denne Strækning, næppe er fem Dage. Datidens Blade omtale Skibets smukke Indretning: „Man finder her et nydeligt Kabinet for Damer, en Forsamlings­ sal for Passagerer og et Køkken, hvor Maden koges ved den