GamleKongensKjøbenhavn

Gjældsfængslet, ogsaa kaldet Stutteriet

270

Forhold. Følgen var, at der den 17. Februar 1847 udkom en Lov, som har været gjældende, indtil den ved Konkurs-> loven er ophævet. I den bestemtes der, at ingen kunde ind­ sættes i Gjældsfængsel for et mindre Beløb end 50 Rd. *), saml at Tiden for Fængslingen skulde være indskrænket til i det højeste tre Aar for almindelig Gjæld. Denne Tidsbegrændsning var ordnet saaledes: for el Beløb af indtil 300 Rd. 1 Maaned for hver Gang 50 Rd., som indeholdes i Fordringen; med Hensyn lil det, der overstiger 300 Rd. indtil 900 Rd., 1 Maa­ ned for hver 100 Rd.; med Hensyn lil det Beløb, der er over 900 Rd. indtil 2,700 Rd., 1 Maaned for hver 150 Rd.; og med Hensyn til det, der gaar over 2,700 Rd., 1 Maaned for hver 200 Rd., men saaledes al Fængselstiden aldrig skal overstige tre Aar. For trasserel Vexelgjæld bestemte Loven derimod med Iagttagelse af det nævnte Forhold den dobbelte Tid eller sex Aar som yderste Fængselstid. Dette var tilvisse en betydelig Formildelse, men ikke desto mindre var Loven streng nok. For det første behøvede man ikke at skylde 50 Rd. for at blive sat; Summen kunde bringes op dertil ved Renter og Sagsomkostninger. Dernæst var der intet til Hinder for, at baade en enkelt og flere Kreditofer kunde holde en Skyld­ ner hele hans Liv i Fængsel for Fordringer, der allerede vare forfaldne, da han først blev indsat. Vel kunde en Skyldner ikke komme til at sidde i Gjældsfængsel længere end den lovbe- stemte Tid for den samme Fordring, men han kunde komme til at sidde meget længe for flere Fordringer, og der kan paa­ vises Fxempler, selv fra den nyeste Tid, paa, at sligl var Til­ fældet. Antallet af Gjældsfanger i Kjøbenhavn har dog aldrig væ­ ret synderlig stort. I Gjennemsnit har der næppe været flere end 9 å 10 paa én Gang, og dette Tal har vexlet efter Tids­ omstændighederne. Under Krigene var Antallet i Heglen lem­ melig ringe; del var klart, at Tanken var henvendt paa noget andet end at berøve Folk deres Frihed for en Gjælds Skyld. Størst var Antallet af Gjældsfanger efter Pengeomvæltningen i 1814 og efter Pengekrisen i 1857. I de nærmeste Aar før Op­ hævelsen overskred Antallet af Gjældsarrestanter ikke 9 paa *j Det fortjener som ret karakteristisk at anføres, at de Folk, der give sig af med at laane Penge ud mod meget liøje Renter, altid betingede sig, at Summen paa Vexel eller Obligation ikke var under 50 Rd., og at, naar en større Sum afdroges ved Afbetaling, det sidste Restbeløb ligeledes var mindst 50 Rdl., alt i den Forudsætning, at der i Udeblivelsestilfælde kunde tages Rekurs til Gjældsfængslet.