GamleKongensKjøbenhavn

Gjældsfængslet, ogsaa kaldet Slutteriet

269

torer havde slaaet sig sammen for at holde en Debitor i Fængsel og været enige 0111 at betale Underlioldspengene. Men naturligvis var der ogsaa Folk, som bleve satte for be­ tydelige Summer. Saaledes nævnes i 1791 en Fr. Knipnasse, Guvernør paa Kysten Guinea, der var sat for 7,449 Rd.; han kom ud efter et halvt Aars Forløb. Ikke faa figurere stadig i Fængslets Protokoller. En Mand af den mosaiske Trosbe- kjendelse sad i Fængslet ikke mindre end fem Gange for større og mindre Summer, som han skyldte forskjellige. Ikke saa snart var han bleven fri, før han blev sat igjen, og tilsidst døde han i Slutteriet. Blandt Gjældsfangerne i ældre Tid næv­ nes temmelig hyppigt „Skriverkarle1*, af og lil findes der og­ saa Fruentimmer, som oftest satte af deres eget Kjøn. Som noget særegent fortjener det at anføres, at Haandværkssvende undertiden bleve satte i Gjældsfængsel, fordi de ikke havde lilsvaret de befalede Bidrag lil Laugets Svendelade. Det er tidligere omtalt, at naar Underholdspengene ikke er­ lagdes af Kreditoren i rette Tid, var den paagjældende Fange fri, og han kunde ikke sættes igjen for den samme Gjæld. For at undgaa en saadan Forsømmelse betalte Kreditorerne undertiden, især naar de ikke boede i selve Ivjøbenhavn, for flere Uger forud. E 11 Bonde, der havde ladet en Slagter sætte, som skyldte ham 30 Rd. for Kreaturer, blev paa denne Maade slemt narret. Bonden var længe bleven drillet af Slagteren, og til Gjengjæld besluttede han at holde sin Debitor i Fængsel en rum Tid for 0111 muligt paa denne Maade at tvinge ham lil at betale. I detle Øjemed erlagde Bonden ved Slagterens Fængsling strax 50 Rd. i Underlioldspenge. Der var just kom­ met en ny Slutter, og da denne ikke var ret inde i Forhol­ dene, begik han den rigtignok utilgivelige Uforsigtighed at give Slagteren alle de 50 Rd. paa én Gang. Følgen var, at Slag­ teren lod Kongens Foged komme, betalte sin Gjæld med 30 Rd. øg forlod Fængslet med en Fortjeneste af 20 Rd. Hvor utrolig denne Historie end klinger, er den dog bogstavelig sand; den passerede for omtrent 50 Aar siden. Den yderst haarde Restemmelse, at en Kreditor kunde holde en Debitor i Gjældsfængslet, saa længe det skulde være, og tillige sælle ham for en nok saa ringe Sum, fremkaldte omsider stor Misbilligelse som stridende mod al Humanitet og blev derfor i Aarene 40 Gjenstand for Artikler i Bladene. Selve Gjældsfangerne indgik med el Andragende lil Rege­ ringen 0111 Forandring heri, og endelig forelagdes der Pro- vindsialstænderne et Udkast til en Lov, der forandrede dette