GamleKongensKjøbenhavn

Fra den gamle Hovedvagt

maa med spændt Forventning have Blikket henvendt paa Bredgade, Strandstræde og de øvrige i Torvet udmundende Gader, hvorfra der mulig kan komme kongelige Vogne, og samtidig have Opmærksomheden fæstet paa de forbipasse­ rende. Dekorerede Personer lægge gjerne Vejen forbi lloved- vagten, de holde nok ogsaa af at passere forbi de talrige Skild- vagter rundt om i Staden og paa Voldene. Med en vis Ængstelighed imødeses Besøget af den jour­ havende Stabsofficer, som har det Hverv til Hest at inspicere Vagten. Der skal meddeles ham Underretning om, hvad der er forefaldet paa Vagten, og træffer han nogen Uorden, kan det nok være, at der vanker en Næse til Vagtkommandøren eller Kommandersergenten. Fra Hovedvagten gjør han sin Ronde tit de andre Vagter. Der udgaar 3 Ronder, en Hoved- ronde mellem 10 og 11 Aften og en Nat- og Dagronde, an­ førte af Løjtnanten. Ronden skal inspicere alle de andre Vagter og har en lang Vej at gjøre, Staden i hele dens Om­ kreds. Det er derfor en Bestilling, som ved Nattetid ikke er videre tiltalende. Man har Exempler paa, at Løjtnanten spen­ derer en Droske til Befordring. Det kan ogsaa være, at Ron­ den indfinder sig længe efter den bestemte Tid paa Portvag- lerne. Der er altid saa gemytligt paa Toldbodvagten, og Fri­ stelsen til at faa et Slag Kort en halv eller en hel Times Tid er uimodstaaelig. Se, disse Enkeltheder knyttede sig til den gamle Hoved- vagtsbygning paa Kongens Nytorv, og derfra skrev sig dens Popularitet i Ordets egenlige Forstand. Forøvrigt var den ikke videre tiltalende i det Ydre. Den var en firkantet Bygning af smudsiggraa Farve og blev sjælden oppudset; især var Bag­ siden, der vendte ud til den „bag Hovedvagten1' benævnte Smøge, grim og smudsig ved det der anbragte Sprøjtehus og andre mindre tiltrækkende Indretninger. Til Afløsning af en saakaldet „Corps de Garde“, en meget mindre og brøst- fældig Vagtbygning, der fra Torvets Midte var henflyLlet der­ til i Begyndelsen af det forrige Aarhundrede, blev den paa en ophøjet Grund opført i 1724, paa den Tid, da Kongens Nytorv endnu kaldtes „IIallandsaas“ og blev benyttet endnu i Begyndelsen af indeværende Aarhundrede som et alminde­ ligt Torv for Korn, IIø, Køkkenurter, Brænde og Fjerkræ. Det var ogsaa derfor, at det i Hovedvagtsinstruxen af 1791 var paalagl at holde Passagen forbi Vagten fri og uhindret: „de til Torvs kommende Bøndervogne henvises at holde paa Pladsen forbi Rendestenen, og om nogen af Uvidenhed eller .T. Davidsen: Fra det gamle Kongens Kjøbenliavn 17