GamleKongensKjøbenhavn

Fra den gamle Hovedvagt

256

et Par Personer, hvis defekte Klædedragt, blodige Rifter i Ansigtet og underløbne Øjne tyde paa en nylig tilendebragt Brydekamp, hvorved der har vanket blodige Pander. De hol­ des hver i Kraven af en liaandfast Soldat, thi de have for­ søgt at undløbe. En tyk Værtshusholder, livis Udseende lige­ ledes røber, at han har været med i Legen, tridser bagefter. De to Personer, et Par Haandværkssvende, der allerede med et forfærdeligt „Skab“ havde indfundet sig i Beværtningen, vilde drikke yderligere, hvad Værtshusholderen forøvrigt ikke havde noget imod, hvis de havde været tilstrækkelig for­ synede med Kongens Mønt. Men da denne manglede fuldstæn­ dig, havde Værtshusmanden nægtet at skænke for dem, og saa gik det løs. Fyrene gav sig til at insultere ham, hans Kone og Gjæsterne, de slog Glasvarer og Stole i Stykker, og da man havde forsøgt at sætte dem ud, opstod der et vældigt Slags­ maal. Da det tilkaldte Politi ikke var berettiget til at gjøre ryddeligt i Huset, var der ikke andet for Værtshusholderen at gjøre end ilsomt at begive sig til den nærliggende Hoved­ vagt for med Borgerbrevct i Lommen at legitimere sig som næringsdrivende Borger, der har Krav paa Myndighedernes Beskyttelse, og at begjære Assistance. Denne ydes: Spektakel­ magerne sættes nu i Arrest, hvor de, om de ellers kunne faa Fred for de andre Arrestanter, have Lejlighed til at sove Rusen ud, indtil de næste Morgen under Bedækning ere bragte til det civile Arresthus for derfra at komme i Forhør og dømmes for Værtshusoptøjer. Atter Sceneforandring: En Trommehvirvel lyder. Hele Vagtmandskabet er traadt i Gevær. De to Skildvagter have set en kgl. Vogn med Lakajer bagpaa komme fra Strandstræde og derfor raabt Vagten ud saa betids, at den „med Munter­ hed og god Orden kan træde i Gevær“. Vagtkommandøren stiller sig paa højre Fløj af Vagtmandskabet. Kommandoen lyder: „Skulder! Fremad! Ret!“ Mandskabet træder et Skridt frem foran Fourchetterne og rangere sig Arm ved Arm. Naar Vognen er passeret — og Honnøren vises, selv om den kjører mellem Charlottenborg og „IIesten“ — kommanderes der: „Geværet paa Skulderen! Baglænds ret! Ved Foden! Om­ kring! Marche!“ — og saa tilbage til Vagtstuen. Denne Hon­ nør tilkommer kun kongelige Personer. For Stabsofficerer i Uniform er der ingen Trommehvirvel, men Vagten træder i Gevær. For subalterne Officerer og for dekorerede Personer præsentere eller skuldre Skildvagterne. For disse er denne Post ved Hovedvagten i en vis Henseende anstrængende. De