GamleKongensKjøbenhavn

234

Nyboder og den faste Stok

teristiske Træk, der gjorde den lil en Race for sig. Disse Træk hidrørte naturligvis fra »Livsførelsen. Del møjsommelige Liv til Søs giver en vis trodsig Kraft og Frimodighed. Et djærvt, uslebent Væsen, forenet med en vis Gemytlighed, en særegen Udtryksmaade, hentet fra Sømandslivet, en vis naturlig og jovial Vittighed, der som oftest traf Sømmet paa Hovedet, be­ tegnede den ægte Holmensmand, Ulken*), som han alminde­ lig kaldtes. Han havde jo ogsaa sine Skrøbeligheder, ikke sjældent var han hengiven til Drik, og med en forsvarlig „Gir“ kunde det nok falde ham ind at gjøre Optøjer; men Slagsbroder af Profession var han paa ingen Maade, og det skulde gaa liaardt lil, før han indlod sig i en Kamp; men kom det dertil, gjorde de bekjendte „Skaller" som oftest Ud­ slaget. Han havde sine nedarvede Antipathier og Sympathier. Der var en Tid, hvor der i Hukommelse af Englændernes Røvertog mod Danmark næsten altid vppcdes Strid, naar en engelsk Matros kom en Holmens Mand paa Tværs, og al- svenske Søfolk var han heller ikke nogen Ven — all ifølge Traditionen. Den Misstemning, eller maaske ogsaa den Skin­ syge, der i mange Aar herskede mellem Land- og Søetaten, afspejlede sig i Nybodersmandens Uvillie mod „Kommisbrød- æderne“, og ikke saa sjældent kom del til alvorlige Slagsmaal. Med Studenterne var der derimod et vist Broderskab, og i de Konflikter, disse undertiden havde med Landofficererne, var Holmens faste Stok altid rede lil at tage Parti for dem. Ved den bekjendte Posthusfej de 1793 gik der Rygter om, at Ma­ troserne havde besluttet at komme Studenterne til Hjælp, hvis det skulde være gaaet lil Yderligheder. Som et karakteristisk Træk kan anføres, at medens en drukken Mand i hele den øvrige By kunde være vis paa at blive forfulgt, drillet og haanet af Gadens Ungdom, taaltes del i Nyboder ikke, at der tilføjedes ham nogen Fornærmelse, men han blev, om han trængte dertil, istøttet og ledet med en næsten ærbødig Omhu. Derved at Nybodersønnen tidlig fik Hus og Kost, indgik han i Reglen tidlig Ægteskab; men det var meget sjældent, at han valgte en Pige udenfor Nyboder. Til at gifte sig ud­ krævedes der fen speciel Tilladelse (,,Friseddel“), som sjæl- *) Hvorfra denne Betegnelse hidrører, er ikke godt at sige. Som bekjendt er Ulk Navnet paa en Saltvandsfisk med et Hoved langt større end Kroppen og af et meget hæsligt Udseende. Tidligere hed Holmensgade i Kjøbenliavn Ulkegade fra den Tid, da det dertil hørende Kvarter afgav Boliger for Ma­ rinen, de saakaldte „Skipperboliger“. Beboerne fik Navnet forandret, fordi de fandt det stygt.