GamleKongensKjøbenhavn

Det forsvundne Kjøbenhavns Borgervæbning

218

per, Benklæder af mørkegraat Klæde, en lille Chakot efter fransk Fa^oq, en flad, rød, ulden Ponpon, livori den danske Kokarde, en Felthue af ungarsk Facon og Guldsnore paa Ær­ merne som Distinktioner for Underofficererne. De ny ind- traadte i Væbningen maatte anskaffe sig denne Uniform, men for de ældre var det ingen tvungen Sag, og saaledes frembød Væbningen især i de første Aar derefter en højst broget Blan­ ding af de gamle røde Uniformer og de blaa Vaabenkjoler, som ved Øvelserne ikke tog sig videre heldig ud. Til Væbningens Tjeneste hørte at besætte Vagterne, naar Garnisonen var borte, at møde ved Iidsvaade for at holde Orden, at paradere ved offenlige Højtideligheder og at assi­ stere ved den offenlige Ordens Opretholdelse i Tilfælde af større Opløb eller alvorlige Optøjer. En ejendommelig For­ pligtelse var den, at Væbningen skulde hjælpe ved Isning. Saaledes maatte det borgerlige Infanteri i Vinteren 1808 og 1809 ise Stadsgraven og sørge for, at den for hvert Kompagni bestemte Strækning blev holdt aaben. Under Kjøbenhavns Belejring og Stadens Bombardement i August og September 1807 var Væbningen med at besætte Voldene og holdt trofast ud. Begge Korpser havde henved 100 saarede og flere dræbte, deriblandt ikke faa Officerer. Især led Infanteriets Nørre-Kompagni meget; det havde ikke mindre end 23 saarede, blandt hvilke en Løjtnant og en Fændrik, og 5 dræbte. Ved den saakaldte Filosofgangsfejde i 1789, ved Posthusfejden i 1799 og ved Jødefejden i 1819 og 20 maatte Infanteriet assistere Politiet og Garnisonen med at dæmpe Optøjerne, og det samme var Tilfældet ved en anden Lejlighed, der er mindre bekjendt. Den 4. Juli 1807 og paafølgende Dag kom del til voldsomme Slagsmaal mellem Matroser og Mari­ nere, der altid havde været dødelige Fjender. Der var saarede paa begge Sider, ja Marinerne løb formelig Storm mod Ny­ boders Huse. Borgervæbningen blev da opbudt, og den var saa flink til at tilvejebringe Orden, at Kronprins Frederik i en Proklamation fra Kiel takkede den for dens udmærkede Holdning ved denne Lejlighed. I indeværende Aarhundrede vare Stadshauptmændene Brygger Mylius, Silke- og Klædekræmmer Hallander, Vinhand­ ler Gabriel Wegener, Klædehandler Bernhard Thortsen og endelig Kobbersmed Conradt. Med den sidstnævnte ophørte Kjøbenhavns Stadshauptmandskab. Den 28. Marts 1848 blev Chefen for Livjægerkorpset Oberst E. P. Bruhn udnævnt til tillige at være Kommandør for samtlige Borgerkorpser, og