GamleKongensKjøbenhavn

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

184

ved hans Spil, var hans udmærkede Aandsgaver, hvorved han var i Stand til fuldt at trænge ind i en Rolles Aand og til at individualisere Karaktererne. Disse Aandsgaver viste sig ikke blot i hans Kunst, men ogsaa i andre Retninger; han var en begavet Tegner, skrev smukke Digte og1var i Reglen den, som skrev Sange, naar Personalet kom sammen til en eller anden Lystighed. Det pirrelige Gemyt, som han lagde for Dagen i den første Periode, tabte sig efterhaanden, især efter hans Giftermaal, og efter at hans Talent havde vundet fuld Anerkjendelse. Forholdet til hans Kunstfæller var i det hele venskabeligt. Dog var det kun en meget begrændsel Kreds, han Omgikkes, men for denne var han ogsaa en oprigtig og sand Ven i Raad og Daad. Mod yngre, 0111 hvis Kald som Kunstnere lian nærede Tvivl, viste han ikke sjælden en forme­ lig Aversion, men han var ogsaa villig lil at erkjende sin Fejltagelse, naar det senere viste sig, at Tvivlen havde været uberettiget. Overhoved var det el smukt Træk i hans Ka­ rakter. at saa heftig og opfarende han kunde være, var han, naar han kom lil Besindighed og Eftertanke, og naar han ind- saa, at lian havde gjort nogen Uret, rede til at gjøre en Und­ skyldning, især naar vedkommende stod under ham. Den Sorg, som greb alle ved hans Død, vedrørte derfor næsten ligesaa meget den brave Mand og redelige Karakter som den fortræffelige, næsten uerstattelige Kunstner. — I Begyndelsen af den Periode, jeg nærmest har for Øje, mi­ stede Theatret ved Døden omtrent samtidig flere Kunstnere af første Rang, saasom Haack, Rind, Ole Rongsted og Kruse, men Tabet, hvor stort det end var, var ikke saa føleligt, fordi Theatret allerede i de her omtalte fire Kunstnere havde en fyldig Erstatning, og der desuden var andre, som enten alle­ rede dengang var af stor Betydning for det reciterende Skue­ spil eller ogsaa senere rykkede op til at blive Kunstnere af første Rang. Navne som Nielsen, C. N. Rosenkilde, Foersom, Phister, Holst ere tilstrækkelige til at godtgjøre, at den danske Skueplads, selv 0111 hine Mestere gik bort, havde Kræfter lil sin Raadighed, der kunde yde en fortræffelig Erstatning, og det saa meget mere, som de fleste af dem vare saa vidt ud­ viklede i deres Talent, at de allerede stod i de første Rækker. Det er utvivlsomt, at der ingensinde har været en saa stor Rigdom paa dramatiske Talenter som i Perioden fra 1818 til 1830, og det gjælder ogsaa Damepersonalet. Tragedien havde i Mad. Heger, Mad. Andersen, Jfr. Brenøe (senere Mad. Wex- schall og Mad. Nielsen), i Jfr. Jørgensen og i Jfr. Heger (Mad.

Made with