GamleKongensKjøbenhavn

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

181

selv syntes der at være en vis Famlen efter at finde det rette, lian troede sig saaledes først kaldet Lil at spille Fisker- roller, men dertil gjorde hans Figur, der var lille og temme­ lig uanselig, og hans dybe, ikke videre velklingende Tale- stemme ham uskikket; dernæst til al spille intrigante eller lystige Tjenere, som han i det mindste i Begyndelsen ikke gan­ ske egnede sig for, fordi han manglede Lethed og livligt Lune. Disse Fag vare desuden i Forvejen saa godl besalle, at der ikke

Karl Winsløv.

var nogen Plads for ham. Der var tillige straX noget opblæst og selvtillidsfuldt i hans Væsen, som var ham Lil ikke ringe Skade hos hans foresatte og hos hans Kammerater. Alen det varede ikke længe, før han ved Flid og Udholdenhed for­ stod at bringe ileL Talent lil Modenhed, hvis Spirer nok havde været tiislede, men som han ikke liavde faaet Lejlighed lil at udvikle i de Fag, hvor de kunde gjøre sig gjældende. Del var først ved al spille Fanejunker von Schrankenau i Skuespillet „Soldaterne'1 den 6. Oktober 1816, at han godtgjorde, hvad Theatret vilde komme lil at eje i ham. Denne Rolle gav han med en saa overraskende Varme og Styrke i Deklamation, og Mimik, at han vandt almindeligt og fortjent Bifald. Ikke desto mindre hengik der el Par Aar, før han kunde faa fast